Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er at søge i Kompositionen, men snarere i den mangelfulde
Udførelse, der som oftest er bleven Misereren til Del uden for dens
Hjemsted, endelig ogsaa i Fjernelsen af de absolut tilhørende
katolske Ceremonier. Misereren hører, ligesom Improperierne,
uadskillelig sammen med den katolske Kultus og fordrer sin egen
særlige Udførelsesmaade: men denne er netop de pavelige Sangeres
Hemmelighed. Tempo’et tages af dem snart hurtigt, snart langsomt,
Rytmen tages frit som i den gregorianske Sang, og det hele farves
ved en bestandig Tiltagen og Aftagen i Tonestyrken, der, anbragt
paa rette Maade, skal virke i høj Grad betagende 1).
Mens Palestrina og hans nærmeste Efterfølgere endnu indskrænke sig til
den otte- eller tolvstemmige Sats, o: en Kombination af 2—3 firstemmige Kor,
tager Stemmeantallet hos de yngre romerske Komponister i det 17de
Aar-hundrede efterhaanden til i et saadant Omfang, at deres Korværker sluttelig
antage ligefremme Kæmpedimensioner. Den polyfone Sats opbygges hos dem ikke
mere af Stemmer, men af selvstændige flerstemmige K or. der indbyrdes imitere
hverandre. Nederlændernes kontrapunktiske Teknik tager sig næsten fattig ud
ved Siden af disse unge Romeres imponerende Præstationer. Højdepunktet
naaede i denne Genre Orazio Benevoli, der i sit Hovedværk, en Messe, han i
Aaret 1628 skrev til Domkirkens Indvielse i Salzburg, opbyggede en Kæmpepartitur
med 54 Nodesystemer. Andre Mestre i den polykoriske Genre vare Paolo
Ago-stini (død 1629), A. M. Abbatini (død 1677) og G. E. Bernabei (død 1687).
Ligesom en Gnist gerne endnu en Gang blusset op, inden den
helt udslukkes, saaledes frembringer den nederlandske
Komponistskole. før den helt forsvinder fra Skuepladsen, en Mester, der
end-ogsaa rager saa højt op over sine samtidige, at mange af disse
(deriblandt Clemens non Papa, der af Ambros endog regnes som
jævnbyrdig med Palestrina, Philipp de Monte m. fl.) fuldstændig
forsvinde i den Glorie, som omgiver ham. Denne Mester er
Orlandus Lassus, Palestrina’s store samtidige.
Orlandus Lassus var født i Mons i Hennegau i Aaret 1530 og døde i
Miinchen i Aaret 1594, altsaa samme Aar som Palestrina. Allerede som
Tolvaars-dreng kom han til Italien, hvor han først (maaske som Syngedreng)2) stod i Tjeneste
‘) En meget livfuld Skildring af Misererens Opførelse i det sikstinske Kapel
giver Mendelsohn i sine bekendte Rejsebreve.
2) Det fortælles, at Lassus allerede som lille Barn var i Besiddelse af en saa
dejlig Sangstemme, at han i denne Anledning gentagne Gange blev stjaalet
fra sine Forældre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
