Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
to Dele, som begge savnes paa den antikke Lyra og ellers i
Regelen regnes som de afgørende Kendemærker for et
Strygeinstrument .
En tilsvarende Uregelmæssighed opviste den strøgne Crwth (se
Fig.52 og 54) i sin flade Stol. der bevirkede, at dens tre (senere seks)
Strenge aldrig kunde anstryges isolerede, men altid nødtes til at tone alle
paa én Gang. Melodien dannedes med venstre Haands Fingre alene
Fig. 52. Konge, som Fig. 53. Chrotta, behandlet som Lyre. Fig 54. Walisisk Crwth.
spiller Crwth, llteAarh. (Gerbert: di cantu et musica sacra (Stryge-Crwth) Ilte Aarh.
1774 ) 7ende Aarh.
paa den højest tonende Streng; de dybere Strenge, der vare stemte
i Kvinter, brummede kun løse med som Bas. Ligesom
Bondeliren og Sækkepiben hører altsaa ogsaa Crwth til den for det
ældgamle Norden ejendommelige Instrumentklasse, der, baseret paa
Samklangen, i sin Tid synes at have vist Vejen til den harmoniske
Sammensang (se 2det Kap.). Af Form er den strøgne Crwth
undertiden firkantet med afrundede Hjørner, undertiden oval med
let indbuede Sider (se ovf.). Mærkværdig lyramæssig er den Ramme,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
