Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der. som to sammenvoksede Arme, foroven omgiver Strengene og
kun lige giver Haanden Plads til at knibe sig igennem til det i
Midten anbragte Gribebræt.
Henimod det 13de Aarhundrede antager den brittiske Crwth
efterhaanden et mere violinmæssigt Ydre. idet Gribebræt t et paa
en selvstændig Hals faar Piads uden for Ovalen, i Forlængelse
med den. 1 Steden for Crwth eller Chrotta kaldes Instrumentet
nu Rote eller Rotte og har paa
det nærmeste faaet Udseende af
en Art lille Violoncel. Naar
det spilles, holdes det ligesom
Chrotta’en omvendt, d. v. s. med
Halsen opad, enten støttet mod
Knæet eller klemt ind mellem
Benene (se Fig. oo og 56).
Over for Roten. der danner
Udgangspunktet for den Klasse
Strygeinstrumenter, der have
deres Særkende i en fad
Lydkasse (o: Over- og Underflade
forbundne ved en smal
Randflade), staar den ældre Viele,
ogsaa kaldet Lira, som Typen
for den Klasse Strygeinstrumenter,
der ligesom Lutten have en
rund, hvælvet Bund. Denne
Form, som rimeligvis stammer fra
Tyskland, findes for første Gang
afbildet i et Manuskript fra det
8nde—9ende Aarhundrede og minder ganske om en paalangs
gennem-skaaret Pære, idet Hals og Korpus her ikke, saaledes som paa
vore Violininstrumenter, danne’to Dele, men umærkeligt gaa over
i hinanden (se Fig. 57—60).
Indtil det 12te Aarhundrede synes denne Form at have været
den typiske for alle de mindreø som en Violin behandlede
Strygeinstrumenter, men efter denne Tid dele disse sig og gaa to
forskellige Veje.
Mens den gamle Form uforandret lever videre i Gigen (se
Fig. 61), dannes der samtidig en ny Viele, der knytter sig til
Fig. 55. Rote fra det 12te Aarb.
Didron : Annales archæologiques VII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
