Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forladt af Theseus. ene sidder tilbage paa den øde Klippe og venter
paa. at det ukendte, hemmelighedsfulde Uhyre skal komme og
hente hende, synger hun en Klagesang, der af Sangerinden Virginia
Andreini blev foredraget med saa inderlig Følelse og med et
saadant Udtryk af hjærteskærende Angst, al alle Tilhørerne
svømmede hen i Taarer. „Ikke et Øje var tørt i hele Teateret," skriver
den samtidige Kronik og fortsætter: „Endelig har man nu opdaget
Hemmeligheden ved den antikke Musiks vidundervirkende Kraft; har
dog ikke Monteverdi nu i sin „Ariadne" bevirket et ganske lignende
Under ved gennem Toner af aflokke sine Tilhørere utallige TaarerV"
Foredraget af en dramatisk begavet Sangerinde vil denne Sang endog
kunne gøre sin Virkning paa el moderne Publikum. Tekst og
Melodi smælte her saa nøje sammen, at man ud af Tonerne næsten
kan gætte sig til Indholdet.
Monteverdi’s Virksomhed ved Hoffestlighederne i Manlua
indskrænkede sig ikke til Kompositionen og Indstuderingen af „Arianna".
Paa Ottendedagen efter „Ariannas" Opførelse gik paa Hofteateret
igen et nyt Monteverdi’sk Arbejde over Scenen; det var „Il ballo
delle Ingrate", det Arbejde, Monteverdi selv ansaa for sit bedste.
Egentlig havde det mere Karakter af en Moralitet (se næste Kap.)
end af en Opera; Sujettet gik nemlig ene og alene ud paa at
formane Hoffets Damer til ikke at være for karrige paa deres
Gunstbevisninger over for Herrerne. Hovedinteressen ved „Ballo delle
Ingrate" ligger ligesom i „Orfeo“ i Orkesterets geniale
Behandlings-maade. Dramatisk mærkelig er blandt andet Stykkets Indledning
ved en eneste lang, underjordisk, dæmpet Trommehvirvel, der synes
udsprungen af en ganske lignende Ide, som den, der i den nyeste
Tid inspirerede Wagner under Kompositionen af sit Forspil til
„Valkyrien".
Monteverdi’s Navn blev med den mantuanske Bryllupsfest vidt
bekendt. Ariadne’s Klagesang genlød snart overalt i de italienske
Hjem. Komponisten saa sig i Anledning af dens uhyre Popularitet
endogsaa senere foranlediget til under Form af en katolsk
Marie-klage at omplante den i sin „Selva morale e spirituale", hvor den
med sin dramatisk-lidenskabeiige, alt andet end kirkelige Karakter
i Virkeligheden kun er lidet paa sin Plads.
1612 døde Hertugen af Mantua, og da samtidig Kapelmesterpladsen
ved Markuskirken blev ledig, tog man ikke i Betænkning at byde
den til Monteverdi. Der gaves dengang i Italien ikke nogen højere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
