Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
musikalsk Stilling end denne, og det er derfor forklarligt, at han
straks tog imod Tilbudet.
Da Venedig ved denne Tid endnu ikke ejede noget Teater, og
Hoffesterne jo kun vare sparsomme i denne republikansk sindede
Stad, koncentrerer Monteverdi’s Virksomhed sig nu foreløbig en Tid
lang omkring Kirkemusikken. Kun undtagelsesvis gives der ham
ved Privatfester Lejlighed til at øve sine dramatiske Evner. Størst
Interesse har blandt hans faatallige dramatiske Arbejder fra denne
Periode hans Komposition til en Scene mellem Tancred og Clorinda
af Torquato Tasso’s „Befriede Jerusalem". Monteverdi meddeler i
Fortalen selv, at han ene og alene har valgt denne Tekst, fordi
den giver ham Lejlighed til i Musikken at afspejle de forskellige
Sindsstemninger, af hvilke man hidtil endnu kun havde forsøgt sig
med Sorgen og Klagen. Det drejer sig i den paagældende Scene
om et natligt uventet Møde mellem Tancred og Clorinda, der i
Mørket ikke kender hinanden og saa begynder en heftig Tvekamp,
begge i den Tro, at de kæmper med en fjendtlig hedensk Kriger.
Først da Clorinda er faldet og døende bønfalder Tancred om at
døbe sig, opdager denne ved at løse hendes Hjælm, at den, han
har dræbt, er en Kvinde, og det tilmed den Kvinde, han elsker.
I denne højst dramatiske Situation fandt Monteverdi omsider
Midlerne til at give baade Vrede, Bøn og Selvbeherskelse Udtryk i
Musikken, og det er igen Orkesteret (denne Gang et Strygeorkester),
der maler det hele. For at give det i Orkesteret henlagte
Tonemaleri Liv opfandt Monteverdi endogsaa ved denne Lejlighed i
Tremolo’et og Pizzicato’et to ganske ny Klangeffekter, der ved deres
første Fremkomst vakte megen Forbavselse. Hvor de kæmpende
hidsigt lader Spydstik følge paa Spydstik, anmoder Monteverdi i
Partituren de spillende om at slippe Buen og rive i Strengene,
og umiddelbart derefter lader han et Violontremolo danne den
vibrerende, malende Baggrund for det uhyggelige Kampbillede.
Det synes som om han i Begyndelsen hos Orkesterpersonalet har
mødt en Del Uvilje under sit Forsøg paa at indføre denne, som
man synes, uværdige Effekt. Monteverdi fortæller i det mindste
selv, at Musikerne fra først af paa Trods holdt Tonen ud gennem
hele Takten, i Stedet for, som han forlangte det, at gentage den
ved seksten Gange at lade Buen gaa frem og tilbage paa samme
Tone; men sluttelig maatte de dog føje sig. Man kan i denne
lille Tvist mellem Kapelmesteren og hans undergivne se et lille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
