Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
godtroende Poet, der altsaa i Fremtiden var prisgivet til den
Behandling, de fandt for godt at give ham.
Da man i Paris ikke havde tilstrækkelig mange Sangere, blev
der udsendt en Kommissionær for at ransage Provinserne, og da
man endelig havde samlet en Trup. begyndte Prøverne, der gave
Cambert fuldt op at gøre. De færreste af de engagerede Sangere
havde nemlig nogen Sinde betraadt en Scene, og forskellige af dem
havde tilmed en saa provinsiel Dialekt, at Cambert allerførst maatte
lære dem at tale et dannet Sprog.
Den første Opera, som skulde føres frem under den ny Ægide,
var selvfølgelig igen af Perrin og Cambert og hed „Pomone“.
Teksten var som sædvanlig kun maadelig, Musikken tegnede
derimod godt. Samtidig med at Prøverne begyndte, satte man sig i
Bevægelse for at søge et Lokale og fandt da ogsaa efter adskilligt
Bryderi i Rue Mazarine et Boldhus, som man lejede, og i Løbet af
fem Maaneder omdannede til et tidssvarende Operateater. Den
3die Marts 1671 kom endelig den store Dag, da Teateret skulde
aabnes. Resultatet overskred alles Forventninger. Tilstrømningen
var saa stor, at Operaen i Løbet af de første otte Maaneder kunde
opføres halvfjerdsindstyve Gange i Træk, stadig for fuldt Hus.
Desværre har man af „Pomone“ kun beholdt hele den
jammerlige Tekst, hvorimod Størstedelen af Musikken er gaaet tabt. Af
den eksisterer kun Prologen, første Akt og Begyndelsen af anden
Akt. Men allerede disse Rester godtgøre, at Samtiden har haft
Ret baade i sine Lovtaler over Cambert’s Musik og i sin Haan
over for Perrin’s smagløse Tekst. „Man saa Dekorationerne med
Overraskelse og Dansene med Fornøjelse, man hørte Sangen
med Velbehag, men Teksten med Mishag", siger en samtidig
Kritiker.
Perrin’s Glæde ved denne Gang personlig at kunne overvære
Opførelsen af et af sine Værker maa altsaa have været noget
blandet, men værre blev dog Efterspillet, da det siden kom til
Ordningen af det finansielle Spørgsmaal. Perrin. der af sin
Stedsøn igen var bleven truet med Gældsfængsel, havde med den
forventede Indtægt i Udsigt opnaaet at faa Henstand indtil en Maaned
efter, at den første Forestilling havde fundet Sted. Han stolede
saa bestemt paa denne Indtægt, at det blev et sandt Tordenslag
for ham, da han ved sin Henvendelse til Sourdéac kun modtog —
en lang Næse. For at ingen skulde kunne holde Regnskab med,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>