Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvor meget der kom ind ved Opførelsen, havde Sourdéac og
Cham-peron personlig indkasseret Pengene ved Indgangen, og de affejede
nu Perrin med den Besked, at de vare uvidende om Størrelsen af
det indkomne Beløb, hvorfor de intet kunde give ham. Heller ikke
Cambert eller Sangerne modtoge en Hvid af deres Gage.
Skønt Perrin savnede ethvert skriftligt Bevis, søgte han nu at
komme sine Kompagnoner til Livs ad juridisk Vej. Samtidig fik
han ogsaa Sangerne til at erklære, at de ikke spillede videre, før
de fik deres Tilgodehavende udbetalt. Men Sourdéac brød sig kun
lidt om deres Trusler. Efter paa en højst brutal Maade at have
tvunget Personalet til Lydighed, spillede han roligt videre, mens
Perrin efter sin Stedsøns Anmodning maatte vandre i
Gældsfængselet. Ude af Stand til at foretage noget videre Skridt i Sagen
lod den ulykkelige sig nu i Fængselet forlede til en Streg, han
hellere skulde have ladet ugjort.
Hertugen af Orléans’ Musikintendant, de Sabliéres, der
allerede oftere var optraadt som Perrin’s tro Ven og Hjælper, besøgte
ham i Fængselet og foreslog ham, for at frelse Foretagendet, „pro
forma“ at sælge ham, hvem Perrin skyldte en Del Penge, sit
Privilegium; i Virkeligheden var det dog hans Mening, at de skulde
slutte Kompagni og dele Indtægten ligelig. Perrin gik ind paa det;
Privilegiet tilhørte jo lovmæssigt ham, og de andres Fortsættelse af
Operaopførelserne uden ham var altsaa juridisk ulovlig.
Perrin følte sig imidlertig ikke mere bunden af denne Aftale,
end at han paa niende Dagen derefter, for at slippe ud af
Fængselet, gav sin Stedsøn, der ikke havde Anelse om denne tidligere
Aftale med Sabliéres, Part i det selvsamme Privilegium.
Som man kan begribe, opstod der herved en aldeles
ubeskrivelig Forvirring i Sagerne. Baade Sabliéres og Stedsønnen
stillede hver for sig hos Sourdéac med deres Fordringer paa Privilegiet,
og Følgen var, at Perrin lige i det Øjeblik, da hans Løfte til
Stedsønnen igen havde bragt ham paa fri Fod, sporenstregs maatte
vende hjem i det Fængsel, han lige havde forladt, mens samtidig
alle hans Kompagnoner røg i Haarene paa hverandre. Sabliéres
slog sig paa Perrin’s Privilegium sammen med Digteren Guichard;
Sourdéac og Champeron engagerede ligeledes paa Perrin’s
Privilegium en ny Digter, Gilbert, og spillede uforstyrret videre. Hele
Lejren var i Oprør, og alle Parisere ventede i Spænding paa,
hvorledes dette vilde ende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
