Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved Siden af Koret havde som bekendt den mimiske Dans
været en vigtig Faktor i den gamle græske Tragedie. Da Tragedien
i sine Barndomsaar som Dithyrambe endnu kun havde haft Form
af en Procession til Dionysos’alteret, satte som bekendt allerede
Tisias den mimiske Dans og Korsangen i Forbindelse med
den af en Forsanger deklamerede Handling. Ankommen foran
Alteret bevægede Koret sig under Sang først til højre, saa til venstre,
og blev endelig under Afsyngelsen af den sidste Strofe staaende stille
midt foran Alteret. Fra hin Tid hørte Dansen og Korsangen
uadskillelig sammen med det oldgræske Drama.
Den mimiske Dans bidrager, i Forbindelse med det altid
reflekterende Kor, til at give Lully’s Opera et tilnærmelsesvis antikt
Præg. Ogsaa forstaar Lully langt bedre end sine Landsmænd i
Italien at fastholde den for den græske Tragedie ejendommelige
Ligevægt mellem Poesi, Musik og Dans.
Naar man fra et musikalsk Synspunkt absolut vil give den
ældre italienske Opera Forrangen for den ældre franske, kan det dog
altsaa ikke nægtes, at ogsaa Lully’s Opera har sine Fortrin. Ved
at komme det antikke Ideal betydelig nærmere faar den et mere
helstøbt klassisk Præg. Den giver i det væsentlige allerede
Omridsene til det Gluck’ske Heltedrama, om Linierne end foreløbig
ere tegnede med Begynderens uøvede Haand. Princippet er hos
Lully og Gluck i Hovedsagen det samme, men det indholdsrige
Aarhundrede, der ligger dem imellem, giver selvfølgelig den sidste
en Modenhed i Opfattelsen og et Herredømme over sit Stof, som
umuligt endnu kunde ventes hos en Dramatiker med Lully’s ringe
Erfaring.
Til Slutning endnu kun et Par Ord om de personlige Egenskaber hos
denne Mester, der som den franske Nationaloperas Skaber indtager en saa
fremragende Stilling i Musikkens Historie. Den hamborgske Skribent Mattheson,
som giver det fuldstændigste Livsbillede af Lully, beskriver hans Person
saa-ledes: »Han havde smaa Øjne, en stor Næse og tykke Læber. — Hans Hjerte
var godt, han kendte ikke til Svig eller hemmelig Vrede. Hans Væsen var
elskværdigt. Han kendte ikke til Stolthed og var gode Venner selv med den
ringeste af sine Musicis* o s. v.
Det Billede, Mattheson siden giver af Manden, svarer mærkværdig lidt til
denne Beskrivelse. Alene hans Opførsel over for Moliére taler imod den anførte
Paastand, »at Lully ikke kendte til Svig.* Ogsaa en Fortælling, der omhandler
en Scene mellem Lully og hans Skriftefader, karakteriserer ham som snu og
beregnende. Det meddeles, at han en Gang, da han var syg, tik Besøg af sin
Skriftefader, der paa jesuitisk Vis truede ham med Skærsildens Pinsler, hvis han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
