Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
spil endnu gennemgaaende en Del djærvere, end man er vant til
det nu, men der skjuler sig dog som oftest bag den drøje Skæmt
en saa ren og ædel Tankegang, at de to Forfattere paa enhver
Maade fortjene at nævnes som Bebuderne af en ny og bedre Æra
i det tyske Folkeskuespils Historie.
Ogsaa Skolerne begynde nu med Iver og Interesse at tage sig
af Skuespillet, og da man netop befinder sig i Humanismens lærde
Tidsalder, er det hovedsagelig den latinske Komedie, man her
lægger sig efter. Opfunden af den tyske Humanist Johan Reuchlin,
hvis „Scenica progymnasmata“ 1497 for første Gang gik over
Bræ-derne i Heidelberg, vandt den latinske, saakaldte Skolekomedie, der
jo afgav en fortrinlig Sprogøvelse for de studerende, snart
Indgang i alle Latinskoler baade i Tyskland og i Norden.
I sit Indhold sluttede Skolekomedien sig for saa vidt til
Mysteriet, som den i de fleste Tilfælde hentede sit Stof fra Bibelen,
især fra det gamle Testamente; i Formen og Stilen sluttede den
sig derimod til den gamle romerske Komedie og benyttede fremfor
alle Terents som sit Forbillede. Af Musik forekom i Skolekomedien
i Regelen kun et Par horatsiske Oder, der enten afsluttede Akterne
eller som Fyldekalk bleve puttede ind i Mellemakterne. I sidste
Tilfælde ses Oderne hyppigt lagte i Munden paa Apollo og Muserne,
der, til et Akkompagnement af Instrumenter, udføre dem i metrisk
firstemmig Korsang, mens de paa samme Tid træde en gravitetisk
Dans.
Der gaves dog ogsaa Skolekomedier, i hvilke Musikken spillede
en ret væsentlig Rolle. Enkelte af disse pege endog saa bestemt
frem til Musikdramaet, at man meget maa beklage de
Omstændigheder, der hindrede denne Genre i at udvikles videre. Var bl. a.
Trediveaarskrigen ikke traadt imellem, er det ikke umuligt, at
Tyskland, uafhængigt af Italien, ad Skolekomediens Vej kunde være
naaet frem til et nationalt Musikdrama adskilligt tidligere, end
Forholdene tillod det nu. Et mærkeligt Eksempel paa en saadan
musikalsk rigt udstyret Skolekomedie er Lazarus mendicus af
Macropedius, en Skolerektor i Utrecht (f 1558). Skuespillet,
som udkom 1541, altsaa over et halvt Aarhundrede før det første
Musikdrama, indeholder allerede Grundelementerne til et saadant:
en logisk gennemført Handling, som faar Liv ved de
optrædende, skarpt tegnede Karakterer, og, hvad der her er
Hovedsagen, en dramatisk udtryksfuld Melodik.
19*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
