Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lystige Person” R, der med alle mulige Narrestreger søgte at aflede
Tilskuernes Opmærksomhed og faa dem til at le.
„Den lystige Person”, der til Tider antog Skikkelse af en sort
Djævel, til Tider af en forfulgt Jakkerjøde eller af en mishandlet,
pukkelrygget Ægtemand, blev fra nu af en staaende Type i den
hamborgske Opera, der hermed efterhaanden droges saaledes ned
efter, at Gejstligheden mente ikke mere at kunne se stille til.
Kampen for og imod Operaen tog fat igen og førtes denne Gang
med langt slørre Hidsighed end før. Anton Reiser, Præsten ved
Jakobikirken, angreb i sin „Theatromania” Teateret og Operaen
paa den heftigste Maade. Han kaldte Sangerne „Mørkets Børn”
og nægtede dem „som uværdige” Adgang til Nadverbordet. Magister
theol. Christoph Rauch gav i sin „Theatrophania” Reiser Svar paa
Tiltale, og til sidst blev Sagen af Præsten Scheele endogsaa bragt
paa Bane i Kirken fra Prædikestolen. Paa Grund af disse
Stridigheder opgav man i Operaen at benytte bibelske Emner, men
op-naaede derved intet. Efter en Prædiken af Pastor Winkler i Aaret
1686 forbød Senatet i Fremtiden alle Operaopførelser.
Det var paa Foranledning af de i Hamborg bosiddende
fremmede Gesandter, at Senatet 1687 igen tog sit Ord tilbage og
henstillede Sagen til Fakulteternes Kendelse i Rostock og i Wittenberg.
Efter at have forkastet enkelte af de i denne Anledning indsendte
Operaer stemte disse for Operaens Fortsættelse og gav med det
samme de Præster, der i deres Tjenstiver havde bekriget Operaen,
en skarp Irettesættelse for „Misbrug af deres gejstlige Myndighed”.
Operaforestillingerne kunde altsaa fra nu af fortsættes uden Fare
for Afbrydelser.
Heldigvis skulde Teateret ogsaa nu komme i Hænderne paa en
Mand, der bedre end nogen anden skulde forstaa at bringe Operaen
over i det rette Spor1 2).
Denne Mand var Johann S i gis mund Kusser3) (Cousser),
en dygtig og genial Musiker, der i et overmaade omflakkende Liv
havde samlet sig en sjælden alsidig Erfaring.
1) En Reminiscens fra Mysteriet, i hvis senere Dage „Narren” eller „den
lystige Person” som bekendt spiller en vigtig Rolle (se ovf. lOende Kap.).
2) Før denne Tid havde Joh. Theile (se ovf.), Joh. Wolfg. Franck, Nik. Ad.
Strungk og Joh. Phil. Förtsch efterhaanden fungeret som Kapelmestre ved
Harnborgeroperaen.
3) Født i Pressburg 1657, død som Kapelmester i Dublin 1726.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
