Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alessandro Scarlatti.
333
Musik under de bedste Læreres Vejledning. Hvert Konservatorium
blev ledet af to Kapelmestre, af hvilke den ene rettede
Kompositionerne, den anden underviste. Under dem stod et vist Antal
Lærere (Maestri scolari), som gave Undervisning i de forskellige
Instrumenter. Man optog kun Elever, som vare mellem 8 og 20
Aar gamle, og Læretiden var fastsat til otte Aar.
For en Begavelse af Scarlatti’s alsidige Natur fandtes der altsaa
i Neapel fuldt op at gøre. Konservatorierne vandt i ham en
ypperlig Lærerkraft, og at han ikke heller var ledig som Komponist,
ses af den overvættes Mængde Operaer, Messer og Kantater, der i
denne Tid udgik fra hans Haand. Operaen „Tigrane", som kom
frem 1715, er Scarlatti’s 106te Opera, men der er fra den endnu
et godt Spring frem til den sidste; Antallet af hans Operaer
an-slaas til 116 eller 118; hertil kommer endnu 200 Messer og en
uoverskuelig Mængde Kantater. Scarlatti døde i Aaret 1725, seks
og halvfjerdsindstyve Aar gammel.
Scarlatti staar i Musikhistorien som en fremragende
Personlig-hed. Det er ham, som leder den italienske Opera ind i det Spor,
den siden har fulgt lige til og endnu efter Rossini’s Dage. Hans
Arier ere ganske vist endnu knappe i Omfang, og hans Evner
gaar mere i Retning af det blide sentimentale end af det storslaaet
lidenskabelige, men i Henseende til F orm og Sangbarhed blev hans
Operaer mønstergyldige for lange Tider; alle det 18de Aarhundredes
Operakomponister ere direkte eller indirekte Elever af Scarlatti.
Den italienske Opera har imidlertid den neapolitanske
Stormester at takke for adskilligt mere end blot for sine Former og
for sin Melodi. Ogsaa som Orkesterkomponist var Scarlatti en
Mester af Rang. Blæseinstrumenterne benytter han paa Grund af
deres daværende Mangelfuldhed kun i de sjældnere Tilfælde x). som
f. Eks. i Operaen „Tigrane", hvor han undtagelsesvis lader to
Fløjter, to Horn og to Fagotter følge med Strygeinstrumenterne.
Scarlatti’s Operaer ere i Almindelighed kun støttede paa et
Strygeorkester. men dette indtager ikke mere en i Forhold til
Sangstemmerne saa underordnet Stilling, som det var Tilfældet hos
hans Forgængere; Orkesteret er hos Scarlatti gerne holdt obligat
b Da Scarlatti’s Elev, den senere saa berømte Operakomponist Joh. Ad. Hasse
1725 bad Scarlatti om Tilladelse til at forestille ham for sin Landsmand
Fløjtenisten Quantz, svarede Scarlatti med Uvilje: „Min Søn, Du ved jo, at
jeg ikke kan lide Blæserne, de blæse alle falsk.”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
