- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Første bind /
334

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og har sine egne selvstændige Motiver. Det er interessant at se,
hvorledes han gør alt for at tilvejebringe Afveksling i sit
Stryger-akkompagnement; undertiden giver han en Arie Ledsagelse af et
obligat Soloinstrument, undertiden deler han første og anden
Violinerne i fire Stemmer for derved at skaffe en fyldigere Klang.
Sit Operaforspil (Sinfonia avanti l’Opera) gav Scarlatti en fast
Form, noget lignende den, som i Frankrig var bleven indført af
Lully; dog er Scarlatti’s Ouverture for saa vidt forskellig fra Lully’s,
som den mellem to hurtige Dele indfatter en langsom; den franske
blev, som bekendt, modsat indledet og afsluttet med en
langsom Del.

Af Scarlatti’s Operasymfoni fremstod i Tidernes Lob den moderne
Orkestersymfoni. Efterhaanden som Instrumentalmusikken antog en mere selvstændig
Karakter, og Operaouverturen voksede i Omfang, blev det nemlig Skik og Brug
ogsaa at anvende Symfonien til Äo/icertbrug. Snart skiltes nu de tre Dele og
hleve til tre selvstændige Satser, til hvilke der hen i det 18de Aarhundrede
endnu kom en fjerde: mellem Andanten og Finalen indlemmede man den fra
den Haydn’ske Symfoni nu vel bekendte Menuet.

Samtidens Beundring af Scarlatti havde endelig ogsaa sin
Grund i hans store Betydning som udøvende Kunstner. Han
var en fortrinlig Sanger, en smagfuld Klaverspiller, en ypperlig
Orkesterdirigent1) og jo frem for alt en Lærerbegavelse, der søgte
sin Lige.

Scarlatti’s to ypperste Elever vare Francesco Dur an te og
Leonardo Leo, der i Berømmelse senere næsten overbød deres
Lærer. Sin egen Søn, Domenico, lod Scarlatti uddanne hos
Gas-parini i Rom (se ndf.).

Francesco Durante var født i Frattamaggiore i Kongeriget Neapel i
Aaret 1684 og talte blandt sine Lærere ikke mindre end fire af denne Tids
Musikheroer. I sin tidligste Ungdom undervistes han i Neapel baade af Gaetano
Greco (se ndf.) og af Alessandro Scarlatti; senere studerede han i Rom
Sangkunsten hos Pitoni, og Kontrapunkt hos Bernardo Pasquini. Hans egen
Berømmelse daterer sig fra det Moment, da han som Kapelmester og Lærer begynder
sin Virksomhed ved de neapolitanske Konservatorier. Med sin store
Lærer-dygtighed og solide Smagsretning var lian her ypperligt paa sin Plads.

Durante deler med Scarlatti og Leo den Ære at være en af
Grundpillerne for den store neapolitanske Skole. Som Komponist

l) Da Corelli i Aaret 1708 besøgte Neapel, studsede han, der selv indtog en

høj Rang som Kapelmester, over det neapolitanske Orkesters Præstationer

under Scarlatti’s Ledelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/1/0358.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free