Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
havde han sit Tyngdepunkt i Kirkemusikken; hans Kendetegn er
her streng Alvor og Lødighed; det samme Præg bærer
gennem-gaaende ogsaa hans Kammermusik, d. e. Duetter og Klaversonater.
Som Dramatiker forsøgte han sig karakteristisk nok slet ikke.
Som Melodiker havde Durante sin Overmand i Leonardo
Leo, der med sine fortryllende Melodier hurtigt sang sig ind i alles
Hjerter og vandt en Popularitet, som den kun er bleven faa til Del.
Leonardo Leo var født i San Vito degli Schiavi i Nærheden af Brindisi
enten 1694 eller 1701. Ligesom Durante blev han dels uddannet af Scarlatti i
Neapel, dels af Pitoni i Rom. Da han fra Rom tom tilbage til Neapel, blev
han først Lærer ved Konservatoriet della Pieta dei Turehini, senere ved San Ouofrio.
1716 blev han Organist ved det kongelige neapolitanske Kapel, Aaret efter
Kapelmester ved Kirken Santa Maria della solitaria. 1719 debuterede han som
dramatisk Komponist med Operaen „Sofonisbe", og faa Aar efter var han
allerede den mest fejrede af alle italienske Operakomponister.
Leo’s Elev Piccini kalder ham den største Mester, Italien nogen
Sinde har frembragt, og sætter ham altsaa endog over Scarlatti og
Durante. Sin Udødelighed skylder Leo mærkeligt nok ikke sine
dramatiske, men derimod sine kirkelige Kompositioner. Mens
hans Operaer snart efter hans Død igen forsvandt fra Scenen, har
hans Kirkemusik den Dag i Dag Værd som en sjælden smuk
Efterklang fra den Tid, da Italien endnu indtog en fremskudt Plads i
Kirkemusikkens Historie. Som Elev af Romeren Pitoni arbejdede
Leo endnu under den klassiske romerske Kirkemusiks Auspicier og
saa med stor Ærefrygt op til Palestrina, hvem han bragte en
utvetydig Hyldest ved at forfatte en „Missa alla Palestrina" i
Pale-strina’sk Aand. Det berømteste af alle hans kirkelige Værker er
en ottestemmig Miserere, som i den nyere Tid paa ny er bleven
udgivet af Schlesinger i Berlin. Et smukt lille Indblik i Leo’s
Kirkemusik giver medfølgende lille tostemmige „Ghristus factus est
pro nobis“. (Se Musikbilag).
Leo strejfede ogsaa med Held ind paa den instrumentale
Kammermusiks Omraade. Hans Violoncelkoncerter have
end-ogsaa en ganske særegen musikhistorisk Interesse, fordi man i dem
har ment at besidde det oprindelige Grundrids til Nutidens
Strygekvartet. Violoncellen ledsages nemlig i disse Koncerter helt igennem
konsekvent af to Violiner og en Bas; det drejer sig altsaa i
Virkeligheden om Kvartetter med Violoncellen som
Principalinstrument.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
