Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heinrich Schiitz’ Ankomst til Kobenhavn.
367
i England, rimeligvis igen for at lære; den engelske Musik stod ved denne Tid
endnu højt. Ogsaa Hans Nielsen var to Gange i Venedig. Hans andet Besøg
dernede falder fra 1602—4. Bagefter tilbragte han to Aar i Wolfenbiittel for
at uddanne sig i Lutspil hos den berømte Lutvirtuos Gregorio Hotcett.
Baade Mogens Pedersen og Hans Nielsen bleve henholdsvis 1603 og 1604
optagne som Instrumentister i Kongens Instrumentistkorps. Siden virkede de
begge efter hinanden som Underkapelmestre. Som Komponister kan man kun
delvis bedømme dem. Af Hans Nielsen er der kun opbevaret et Par løsrevne
Stemmer af en Madrigal, som hører hjemme i „Giardino Novo“ (se ovf.); de
Madrigaler, han i sin tidlige Ungdom udgav i Venedig, eksistere, saa vidt vides,
ikke mere. Noget heldigere er man stillet med Hensyn til Mogens Pedersen, af
hvem to ganske vist ikke særlig betydelige Madrigaler ere optagne i en Samling
Madrigaletter af Brachrogge, en ung Sanger, som ogsaa hørte til de af
Christian den 4de beskyttede Talenter. Vigtigere end disse to Madrigaler er
Mogens Pedersen’s Hovedværk; „Pratum spiritunle, d. e. Messer, Fsalmer,
Motetter, som brugelige ere udi Danmark og Norge. Componerede med 5 Stemmer“.
De deri indeholdte Salmebearbejdelser vise baade Dygtighed og Sans for
harmonisk Velklang. I Motetterne findes der endogsaa Momenter, som lade ane en
Kunstnerpersonlighed, der i et af Musikkens Hovedlande maaske kunde have
bragt det til mere end til det, han naaede her.
Christian den 4des Kapel stod højest umiddelbart efter Tilendebringelsen af
Kalmarkrigen, da Melchior Borchgrevinck var øverste, Mogens Pedersen underste
Kapelmester. Instrumentisternes Antal beløber sig ved dette Tidspunkt (1618)
til tredive, Sangernes til en og tredive, og Trompeternes Korps tæller seksten
Mand. I kvantitativ Henseende kan Christian den 4des Kapel ved dette
Tidspunkt sættes i Række med Evropas „store’ Musikkapeller; ikke en Gang
Markus-kapellet i Venedig ejede samtidig en saa rig Besætning som det danske. Først
efter Christian den 4des ulyksalige Deltagelse i Trediveaarskrigen sker der en
Tilbagegang. Kapellet gaar nu i nogle Aar endogsaa saa stærkt ned ad Bakke,
at det 1629 endnu kun raader over ti Instrumentister og ti Sangere, derimellem
seks Diskantister (Drenge).
Da Heinrich Sclnitz i Aaret 1633 kom hertil, var Kapellets Status igen en
Del bedre, men dog langtfra saaledes, som den havde været. Melchior
Borchgrevinck og Mogens Pedersen var begge døde; Hans Nielsen, der 1624 var bleven
Mogens Pedersens Efterfølger som Underkapelmester, havde allerede f’aaet sin
Afsked efter et Aars Tjeneste. Hans Pligter overtoges derefter af Sangeren
Jakob Ørn, hvis Udnævnelse som Underkapelmester dog først følger 1637.
Kapellet stod altsaa siden Borchgrevinck’s Dod nominelt uden Fører; som
saadan indtraadte i Anledning af de forestaaende Bryllupsfestligheder nu Heinrich
Schutz. Hans Udnævnelse til dansk Kapelmester er dateret den lOende
December 1633. Den 18de December skriver Kongen til Rentemesteren: „Der er
i disse Dage antaget en Kapelmester, hvilken Kapellet paa Slottet og Salen uden
for mit Gemak skal indrømmes, naar han det begærer, til at exercere
Musikanterne udi. Samme Kapelmester skal skaffes et Lossemente1) i Byen. Og
skal Jakob Ørn begive sig fra Frede:2) til Køben:3) med Kapelknaberne. paa
’) En Bolig.
2) Frederiksborg.
s) København.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
