Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det at før nævnte Kapelmester dem kan have ved Haanden, naar han dem
begærer. Musikanterne skal gives Penge, saa vidt muligt er, paa det at
Kapelmesteren kan holde dem i Tvang, naar han dem vil exercere.” Den sidste
Forholdsregel synes ingenlunde at have været overflødig; den 3die Januar skriver
nemlig Kongen igen til Rentemestrene: „Efterdi denne Brevviser er antagen til
at være Kapelmester, da skal I lade kalde Musikanterne sammen og dem befale
at være ham hørig og lydig udi al Maade, saa vidt Musikken angaar. Findes
der nogen iblandt dem, som sig hans Commando vil opponere, da skal den som
sig modvillig anstiller, ingen Besolding gives.”
Det var imidlertid ikke alene Kapellets Styrelse, som paalaa Schiitz.
Man .havde en anden og særlig Grund til ved Kronprinsens Formæling netop at
ønske den store Mesters Tilstedeværelse i København. Festprogrammets Clou
skulde være fire dramatiske Forestillinger med Musik. Schiitz havde for faa
Aar siden ved et Fyrstebryllup i Sachsen indført Operaen i Tyskland1); han
havde under sit Besøg i Italien endogsaa gjort Bekendtskab med de
allernyeste Frembringelser paa musikalsk-dramatisk Omraade; derfor havde man
fremfor nogen anden valgt ham til at forestaa Iscenesættelsen af det paatænkte
Skuespil.
Den af de fire Opførelser, der synes at have ligget Kongen mest paa
Hjerte, var en Ballet, som skulde gives den 7ende Oktober, anden Dagen efter
Formælingen. I sin ydre Udstyrelse og i sin løst sammenføjede Handling ligner
denne Ballet paa et Haar de Hofballetter, som ved samme Tid endnu florerede
i Frankrig (se ovf. Ilte Kap.). De optrædende vare, som det synes, i
Hovedsagen Hoffets egne Damer og Kavalerer 5). Til de andre Skuespil har man
derimod sandsynligvis taget til Takke med lejede Sangere og Skuespillere. I Mangel
af et Teater blev baade Balletten og de to af Skuespillene opførte i Salen
(Riddersalen?) „fra den Ende henimod Køkkenet”3). Scenen synes altsaa at
have været ordnet paa lignende Maade som i den i Ilte Kapitel omtalte Ballet
de cour i Louvre: Tilskuerpladsen og Scenen gik i et. Orkesteret var, som det
lader, gemt bag ved Scenen.
Ballettens Tekst, som var forfattet af de unge Kongedøtres Danselærer,
Alex. v. Kukelsom, er i Renaissancetidens Maner:
Som Indledning tjener en Prolog, der foredrages af det samlede Kor, d. e.
Sangere og Instrumentister, og indbyder Guderne til Dans. Efter Prologen følger
en Dans af Pan og Satyrer. Nymfen Deianira bliver derefter fremstillet sovende
i en Hule. Pan opdager hende og træder betaget af hendes Skønhed nærmere,
men i det samme kommer hendes Ægtefælle Herkules til Stede; han afstraffer
Pan og jager ham ud. Muserne udtrykke i et Kor deres Glæde over, al Pan
har faaet sin Straf. Under vedblivende Musik ruller nu et Bjerg, paa. hvilket
Muserne have taget Plads, frem i Salen; da Bjerget har bevæget sig Salen en
Gang rundt, stige Muserne ned og opføre en Dans, hvortil der bliver spillet af *)
*) Se 12te Kapitel, „Dafne“’s Opførelse i Torgau.
2) I et Brev, dateret den 5te Juni 1634, altsaa fire Maaneder før Ballettens
Opførelse, skriver Kongen til Christian Friis og Jørgen Urne: „Kansleren
og Rigens Marsk skal udi Overskænkens Nærværelse befale Herremændene,
som forordnede ere til den Ballette, at de flitteligere end hidtil sket er,
søger Danseskolen” o. s. v.
8) Se Christian den 4des Breve.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
