Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kastraterne. Italienske Sangkonservatorier.
387
Længe skulde Sangerinderne imidlertid ikke faa Lov til at
beholde Hæderspladsen alene. Imod dem opstillede der sig snart en
Klasse Sangere, der forenede Kvindens høje Stemmeleje med Mandens
Kraft og Udholdenhed og paa denne Maade saa sig i Stand til at
udfylde Operaens kvindelige Roller lige saa tilfredsstillende som
Kvinderne selv. Denne Klasse Sangere var de saakaldte
Kastrater, der enkeltvis allerede dukke op ved det 17de Aarhundredes
Begyndelse, men inden Aarhundredets Slutning har tilkæmpet sig
en saadan Magtstilling, at hele det musikalske Publikum falder dem
til Fode. Mens man i Operaens ældste Dage paa passende Maade
havde givet Mandspartierne til Mænd og Kvindepartierne til Kvinder,
indsneg der sig, efter at Kastraterne vare dragne ind paa
Operascenen, den Uskik, at Elskerens Rolle mange Gange blev udført af
en Sopransanger, Elskerindens af en Altsangerinde, hvorved det
mærkelige Tilfælde fremkom, at Elskeren i en Duet tidt sang
Overstemmen, Elskerinden Understemmen.
Sangvirtuositeten tog med Kastraternes Fremtræden et mægtigt
Opsving. Beretningerne om, hvad disse evropæiske Eunukker kunde
præstere, lyder næsten utrolige. Om Kastratsangeren Baldassare
Ferri (f. 1610, d. 1680) fortælles der, at han i én Vejrtrækning
kunde synge den kromatiske Skala op og ned gennem to Oktaver
med en Trille paa hver Tone og saa rent, at man uden Risiko
kunde lade et Instrument falde ind paa hvilket som helst Stett i
Skalaen. Farinelli besad i sine unge Dage en saadan Stemmekraft,
at han i Rom overdøvede en Trompeter, der paa Opfordring
konkurrerede med ham.
De højst ansete Sangkonservatorier vare Pistocchi’s Skole
i Bologna og Por por a’s Skole i Neapel.
Andre bekendte Skoler vare Gizzi’s Skole i Neapel, Fedi’s og Amadori’s
Skole i Rom, Francesco Peli’s i Modena, Francesco Brivio’s i Milano, Giovanni
Paita’s i Genua og Francesco Sedi’s i Florens.
Francesco Antonio Pistocchi var født i Palermo i Aaret 1659, men
kom allerede som lille Dreng til Bologna. Efter at være bleven undervist af
sin Fader og af Stedets første Lærere, forsøgte han sig i sit tyvende Aar som
dramatisk Sanger, men havde ikke Held med sig. Bedre Lykke havde han som
Operakomponist. I denne Egenskab kaldtes han 1697 til Tyskland som
Kapelmester hos Markgreven af Brandenburg. Først da han i Aaret 1699 vendte
hjem derfra, stiftede han i Bologna sit berømte Sangkonservatorium, der siden
overtoges af hans Elev Antonio Bernacchi og snart fik Hævd som en af
Italiens Mønsterskoler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
