Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pistocchi tilstræbte som Sanglærer fremfor alt at bibringe
Eleven en solid Teknik, et smagfuldt Foredrag og en distinkt
Tekstudtale; han tog ogsaa samvittighedsfuldt Hensyn til den enkelte
Stemmes Ejendommeligheder og særlige Natur og holdt ikke paa
nogen almengyldig Metode.
Fra Pistocchi’s Skole udgik en stor Del af de Sangkunstnere,
der i forrige Aarhundrede kastede Glans over den italienske Opera,
deriblandt den omtalte Antonio Bernacchi, Antonio Pasi,
J. B. Minelli, Bartolino da Faenza o. fl.
Elev af Bernacchi’s Skole var bl. a. den fra HändeTs Biografi vel
bekendte Francesco Bernardi, almindelig kaldet Senesino. Hans Stemme omtales
som en gennemtrængende lys, egal og behagelig Mezzosopran med en ren
Intonation og smuk Trille. I Højden gik han sjældent over f. Fløjtenisten Quanz,
der var hans samtidige, berømmer hans mesterlige Syngemaade og fuldendte
Foredrag. Kun fra Karakterens Side ankes der over Senesino. Han var som
Menneske lige saa ufordragelig som Flertallet af disse Sangheroer, der, forkælede
af alle, i Regelen lede af Selviskhed og et grænseløst Hovmod. Især over for
Komponisterne opførte de sig som sande Tyranner. Det afhang jo som oftest
af dem, om en Opera gjorde Lykke eller ej, og det var derfor de færreste
Komponister, der havde Mod til ikke at føje dem, naar de fremfor alt forlangte
deres Stemmer stillede i et flatterende Lys. En af de faa Komponister, der ikke
gjorde sig til Slave for Sangernes Luner, var Handel-, i London fordristede
han sig endogsaa ved en Lejlighed til al vise den store Senesino Døren, et Skridt,
han, som det senere vil vise, ikke kom til at gore ustraffet.
Andre Berømtheder, som udgik fra Bernacchi’s Skole, vare Giovanni
Carestini, Giovanni Tedeschi Amadori, Tommaso Guarducci,
Giam-battista Mancini og Tyskeren Anton Raaff.
En mægtig Konkurrent havde Pistocchi’s Skole i Porpora’s
Skole i Neapel.
Nicolo Porpora var født Neapolitaner og Elev af Scarlatti, Greco og
Mancini. I Lighed med mange andre italienske Musikere førte han et
bevægeligt Liv, var snart i Italien, snart i Tyskland, en Tid lang ogsaa i England. I
Dresden virkede han en Stund som Hofkapelmester og Sanglærer for
Kur-prinsesse Maria Antonia (se ndf.), i Vi’ien levede han i en Del Aar som
Sanglærer og kom her umiddelbart til at paavirke Josef Haydn, der som fattig
Musiker en Tid »tjente Porpora som Akkompagnatør og derigennem fandt en
velkommen Lejlighed til at gøre sig bekendt med dennes Syngemaade. 1733
blev Porpora af HändeTs Modparti engageret til at forestaa og lede det italienske
Operaforetagende, der i dette Aar i London blev sat i Gang for at styrte HändeTs
Operaakademi. Han rejste til England med sin berømte Elev Farinelli, men
maatte tre Aar efter igen vende hjem, idet HändeTs tiltagende Berømmelse
hindrede det italienske Parti i at fortsætte sine aarelange Demonstrationer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
