Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Handel satte megen Pris paa hende, og hun fulgte ham siden fra
Florens til Venedig for igen at optræde i hans Opera „Agrippina“.
— I London kom Handel senere paa ny i Forbindelse med flere
af Tidens første Sangerinder. En af disse var Faustina Bordoni,
senere gift med den tyske Komponist Joh. Ad. Hasse, en anden
var Francesca Cuzzoni.
Faustina Bordoni var Mezzo-Sopran og uddannet af Venetianerne Michel
Angelo Gasparini og Benedetto Marcéllo. Hun besad et medfødt
Skuespillertalent, stor legemlig Ynde og et Organ, der satte hende i Stand til at udrette
alt; særlig havde hun Færdighed i den hastige Gentagelse af en og samme Tone.
Francesca Cuzzoni var hende underlegen i Skønhed; hun var lige saa styg
som Faustina var smuk; men som Sangerinde havde ogsaa hun store Betingelser.
Hendes Specialitet var de patetiske Arier; hun havde en mægtig omfangsrig
Sopran, som rakte fra c—c, og hendes Intonation var mønsterværdig.
I den første Halvdel af det 18de Aarhundrede staar den
italienske Kunstsang paa Højden, i den anden Halvdel begynder den
at forfalde. Grunden var uden Tvivl paa den ene Side Gluck’s
Fremtræden og Bekæmpen af det italienske Virtuosvæsen, paa den
anden Publikums stærkt tiltagende Interesse for
Instrumentalmusikken.
Det er gentagne Gange blevet fremhævet, hvorledes den
italienske Opera imidlertid havde sat sig fast rundt omkring i alle
Evropas Lande og i den Grad var bleven en Modesag, at kun den
i Italien oplærte Operakomponist agtedes for virkelig duelig. Kun
Frankrig og de mere afsides liggende Dele af Evropa bevarede
endnu indtil en vis Tid national Selvstændighed. Lully’s og Keiser’s
Opera i Paris og i Hamborg og Purcell’s Sangdrama’er i England
(se ndf.), opnaaede i det mindste at hævde deres Stilling i nogle
Decennier, før Italieneropera’en slog dem ihjel.
Dresden var som bekendt den første tyske By, som viste
Interesse for den italienske Opera. Signalet gav her indirekte
allerede Kurfyrst Johann Georg den første, da han 1627 forskrev Peri’s
og Rinuccini’s „Dafne“ fra Florens. Den Omstændighed, at han
lod en tysk Digter omskrive Teksten og en tysk Komponist
forsyne denne med ny Musik, tyder imidlertid paa, at denne Fyrste,
trods sin Henrykkelse over Italienernes Opfindelse, dog ogsaa endnu
nærede Interesse for sit eget Lands Kunst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
