Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skønt Porpora udfoldede en stor og alsidig
Komponistvirksomhed, er det dog ikke i hans musikalske Opfindsomhed, at man skal
søge hans Hovedfortjeneste. Som Komponist indtager han ikke
nogen som helst fremskudt Stilling. Sin Verdensberømmelse skylder
han sin store Begavelse som Sanglærer. Det Sanginstitut, han
1711 oprettede i Neapel, fik som sagt ligesom Pistocchi’s et
evro-pæisk Ry.
Elev derfra var, som sagt, bl. a. Carl Broschi, almindelig
kaldet Farinelli, den af alle de ældre italienske Sangere, der
maaske har vundet størst Popularitet.
Enhver kender Fortællingen om den helbredende Virkning. Farineili’s Sang
udøvede paa den af Melankoli sindssyge spanske Konge Philip den 5te, der i ti
Aar holdt Farinelli i sin Tjeneste alene for hver Aften at kunne høre ham
foredrage de samme fire Arier. Farinelli’s Stemme beskrives 1726 af Quanz
som en gennemtrængende fuld lys Sopran, hvis Omfang rakte fra a —d; faa Aar
senere kom der endnu nogle Toner til i Dybden. „Hans Intonation," skriver
Quanz, „var ren, hans Trille smuk, hans Bryst overordentlig kraftigt til at holde
Vejret, og hans Strube meget bevægelig, saaledes at han kunde frembringe de
største Spring hurtigt og med stor Lethed. Brudte Akkordpassager beredte ham
ingen Vanskelighed." Mens han i sine unge Dage mest lagde an paa at brillere
som Tekniker, beflittede han sig i den modnere Alder først og fremmest paa at
rive sine Tilhørere hen med et varmt og sjælfuldt Foredrag. Som Helhed stod
han baade som Kunstner og som Menneske højere end Flertallet af sine
Kollegaer. Meget til hans Ros taler bl. a. den Omstændighed, at han aldrig paa
nogen egennyttig Maade benyttede sig af sin foretrukne Stilling som den spanske
Konges Yndling og Raadgiver.
En anden stor Sanger af Porpora’s Skole var Gaetano Majorano,
kaldet Caffarelli, der ligesom Farinelli besad et kolossalt
Stemmeomfang, stor Stemmekraft og en svimlende Teknik.
Med sin Sang sammentjente han sig i England saa stor en Formue, at han
derfor kunde købe sig et Hertugdømme, der aarligt indbragte ham 45000 Frcs.
Den Hyldest, som ydedes Kastraterne, hindrede ikke, at der
sammen med dem endnu bestandig fremstod store Sangerinder.
Ogsaa af dem kom flere til at spille en Rolle i Hcindel’s Livshistorie.
Saaledes var Händel ved sin Debut som Operakomponist i Italien
saa heldig at faa Hovedpartiel i sin Opera „Rodrigo” udført af
den store Sangerinde Vittoria Tesi, der var Elev af Francesco
Redi i Florens og af Bernacchi i Bologna. Hun havde en mægtig
Kontraalt og optraadte i Særdeleshed i Mandsroller. Hendes Stemme
var ikke meget bevægelig, men hun stod højt som Skuespillerinde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>