Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Land, der sidst aabnede sine Døre for Italienerne, var
Frankrig. Den dér bestaaende Lully’ske Opera var en saa
grundmuret national Skabning, at der skulde lang Tid til for at vælte
den, og den Mand, som omsider lagde Haand paa den, var ingen
Italiener, men en Tysker: Christoph Willibald Gluck.
Alle de franske Operakomponister, der udfyldte Tiden mellem
Lully og Gluck, vare mere og mindre nøjagtige Kopier af Jean
Baptiste.
Disse vare Pascal Colasse (født 1639; Kammer- og Kapeldirektør hos Ludvig
den 14de), Marin Marais, Henriy Desmarets, La Coste, André Campra (der som
Operakomponist næsten staar paa Højde med Lully og Rameau), André
Cardinal Destouches (Campra’s Elev), Francoeur o. fl.
Den eneste betydelige Kraft, som i denne Mellemtid virker for
den franske store Opera, er Jean Philippe Rameau.
Hæver Rameau sig end som Dramatiker ikke i nogen
væsentlig Grad over sin store Forgænger, giver hans rigere
Orkesterbehandling ham dog Ret til at nævnes som Nummer to blandt den
gamle franske Nationaloperas Hovedstøtter.
Lysten til at forsøge sig som fransk Operakomponist vaagnede
hos Rameau først i hans to og halvtresindstyvende Leveaar.
Et Par Syngestykker, han i denne Alder forfattede for Comédie
frangaise og Théatre de Foire St. Germain, vandt Bifald og fristede
Rameau til at prøve sin Lykke hos selve det kongelige
Operaakademi. For at opnaa Adkomst til denne Scene maatte han
imidlertid først skaffe sig en Tekst, der passede ind i den store
Operas Rammer og helst maatte hidrøre fra en Digter med Navn.
At opdrive en saadan Tekst blev ikke Rameau nogen let Sag, thi
alle mistvivlede om, at den store Teoretiker og Klavérmester vilde
kunne yde noget virkelig godt paa et tredie Omraade. Ved gode
Venners Hjælp lykkedes det ham dog til sidst at opnaa en Tekst
hos Voltaire. Den store Digter var ligesom han en hyppig
Gæst i den franske Rigmand og Kunstelsker de la Popeliniére’s
elegante Hjem, og her bestod siden de to Forfatteres fælles Værk,
Operaen „Samson”, Ildprøven, fremført af de bedste musikalske
Kræfter, Paris dengang havde at byde paa. Opførelsen blev
en glimrende Succes, og Rameau sendte straks efter den store
Opera sit Arbejde til Censur. Herfra fik han det dog igen
tilbage med den Besked, at det bibelske Æmne gjorde det uegnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
