- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Første bind /
426

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Archangelo Corelli stammede fra Fusignano i Bolognas Omegn, hvor
han var født i Aaret 1653. Sin Uddannelse fik han dels i Rom hos det
pavelige Kapelmedlem Malteo Simonelli, dels i Padua hos den ovennævnte
Giovanni Battista Bassani. Allerede i Nittenaarsalderen tiltraadte Corelli som dygtig
Violinspiller en Kunstrejse til Paris; siden modtog han en Violinistpost hos
Hertugen af Baiern. Først i Aaret 1681 vendte han igen hjem til Italien, hvor han
fra nu af tog fast Bolig i Rom. Hans smukke Violinspil og solide
Musikei’-dygtighed skaffede ham der hurtigt en indflydelsesrig Velynder i Kardinal
Otto-boni, der haade overdrog ham Ledelsen af sit Privatkapel og indrømmede ham

Bolig i sit Palads. Som Stifter
og Leder af de berømte
Otlo-boni’ske Mandagskoncerter, ved
hvilke han ogsaa medvirkede
personlig, fik Corelli snart stor
Anseelse baade i Italien og i
Udlandet. I Italien omtaltes han
som „il Virtuosissimo di Violino
e vero Orfeo de nostri tempi ", i
Tyskland kaldte Mattheson ham
„Fyrsten for alle Tonekunstnere".
Som den sjælfulde Fortolker af
Violinmelodien synes Corelli
virkelig at have indtaget en
ualmindelig høj Rang. Hans Tone
omtales som sjelden smuk og
egal, Geminiani sammenligner
den med „en pianissimo ansat
Trompettone". Mindre bevendt
synes det at have været med
hans Teknik. En dyb Ydmygelse
led han paa dette Omraade under
et Besøg, han i Aaret 1708
aflagde i Neapel, hvor
Violinteknikken omtrent holdt Skridt med Sangteknikken, og hvor Corelli’s prunkløse
Violinspil derfor skuffede alle. ikke mindst Kongen, der netop havde opfordret
Corelli til at komme, i den Tro at han var en Virtuos over alle Virtuoser. Da
Corelli spillede for Kongen ved Hoffet, forlod denne, siges der, paa en meget
demonstrativ Maade Salen midt under hans Foredrag af et større Musiknummer
og vendte ikke mere tilbage. At Corelli ikke har været særlig stor som
Tekniker fremgaar ogsaa af hans overraskede Udbrud til den hannoveranske
Violinvirtuos Strungk, der besøgte ham i Rom og spillede for ham: „Mig kalder de
Archangelo (a: Ærkeengel), inen Jer maa man jo kalde Archidiavolo!" — Den
stilfulde Skønhed, der skal have præget Corelli’s Violinspil, afspejler sig ogsaa i
hans Violinkompositioner, der mest bestaa af Sonater og endnu udgøre
Grundlaget for ethvert dyberegaaende Violinstudium.

Corelli’s Sonater udmærke sig ved stor Velklang. Violinen
optræder i dem som virkeligt Sangorgan. Tonen i hans Musik
er gennemgaaende paafaldende værdig og alvorlig, man kunde

Fig. 110. Archangelo Corelli.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/1/0450.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free