Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
næsten fristes til at kalde den kirkelig. Grunden dertil maa uden
Tvivl søges i Violinens dengang meget almindelige Anvendelse
som kirkeligt Instrument. I Rom skal Corelli selv have indført
Soloviolinspillet i Kirken; blandt hans Violinsonater, der i den
senere Tid paa ny ere bievne optrykte i Chrysander’s „Denknmler
der Tonkunst“, findes der derfor foruden Kammersonater ogsaa
en stor Del Kirkesonater1).
Corelli’s Violinkompositioner omfatte seks Opus, nemlig to Gange
tolv Kirkesonater, to Gange tolv Kammersonater, tolv Sonater for
Violin og Violoncel eller Klavicynibel og en Samling Concerti grossi
for syv Strygeinstrumenter.
Corelli døde i Aaret 1713. Hans Dødsdag højtideligholdtes i mange Aar
ved en aarlig Mindefest i Panlheon i Rom. Der blev ved denne Lejlighed kun
opført Musik af Corelli, og det gjaldt som Lov. al Koncerten skulde dirigeres
af en af hans Elever. Først da den sidste af disse var død, faldt
Mindefesten bort.
Mens Corelli som Tekniker endnu indtager et i Forhold til
senere Virtuoser paafaldende lavt Standpunkt, fremtræde hans
Elever Francesco Geminiani og Pietro Locatelli allerede
som sande Virtuoser paa deres Instrument. Hos Locatelli spiller
Violinkunsterne til Tider endog en saadan Hovedrolle, at han over
dem tidt glemmer at tage Hensyn til Instrumentets Natur, og
herved paa en pinlig Maade overskrider det skønnes Grænser.
Navnlig gælder dette hans Capriccioer; hans Solo-Sonater og
navnlig hans Adagioer have derimod et ægte Corelli’sk Præg og høre
til det bedste, der er os efterladt af Corelli’s Skole.
En stor Mester og Corelli’s jævnbyrdige er Giuseppe
Tar-tini, det 18de Aarhundredes „Paganini“, der var eminent baade
som udøvende og som skabende Kunstner, og endelig ogsaa gjorde
sig bemærket i Egenskab af Teoretiker.
Giuseppe Tartiui var født i Søstaden Pirano i Istrien i Aaret 1692.
Hans Forældre bestemte ham til at blive Præst, men da de mærkede hans store
Ulyst til at gaa den gejstlige Vej, opgav de igen denne Plan og sendte i Aaret 1710
Giuseppe til Padua for at lade ham studere Jura. Heller ikke de juridiske Studier
formaaede han imidlertid i Længden at afvinde Interesse. Hans meste Tid gik
hen med at fægte og spille Violin, især Fægtningen var i denne Periode hans
Passion. Han tænkte allerede stærkt paa at opgive Juraen for at rejse til Neapel
eller Paris og blive Fægtemester, da der indtraadte en Begivenhed, som atter *)
*) Forskellen mellem Kammer- og Kirkesonaten vil blive forklaret ndf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
