Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
verdsligt Modstykke til den opstillede han tillige Kammersonaten,
hvori ogsaa Danse kom til Anvendelse. Princippet var i denne ligesom
i Kirkesonaten en bestandig Skiften mellem brede Adagio’er og
bevægelige, som oftest fugerede Allegro’er; hvor Dansene anvendtes,
indordnedes de derfor under Regelen: en alvorlig Allemande gik da
i Spidsen, en munter Gige dannede Finalen.
Indtil nu bestod Sonaten altsaa paa den eneSide som
Orkesterform, paa den anden som Violinform. Det var en Tysker, Johann
Kuhnau, Bach’s Forgænger som Kantor ved Thomasskolen i
Leipzig, der statuerede det første Eksempel paa en
Klavérsonate. Den italienske Violinsonate tjente ham til Mønster. Hans
første Sonate bestod af et Præludium med Fuga i B-dur, en
Adagio i Es-dur og en polyfont behandlet Allegro i B-dur. For at
føle sig for, hvor vidt hans Ide ogsaa vilde falde i Publikums
Smag, anbragte han til et Forsøg denne Sonate bag ved en Række
Suiter, som i Aaret 1695 kom ud i Leipzig. Den er aabenbart
bleven godt modtaget, thi allerede Aaret efter fordristede Kuhnau
sig til at udgive syv Klaversonater til efter den førstes Mønster. Denne
tidligste Samling Klavérsonater, der var betitlet Frische Clavierfriichte
og i Aarene 1710 og 1724 oplevede ny Oplag, fik i Aaret 1700
Følge af en anden Sonatesamling, nemlig Musikalische Vorstellung
einiger biblischen Historien in sechs Sonaten, auf dem Clavier zu
spielen, allen Liebhabern zum Vergniigen versuchet. Uden at have
dybere musikalsk Værd har denne Samling dog Interesse som et
første Forsøg paa at skaffe nøjere Sammenhæng mellem
de enkelte Dele af den cykliske Instrumentalform. Mens
det hidtil kun havde været Toneartens Enhed, der havde
forbundet Delene i denne, benyttede Kuhnau denne Gang
Tonemaleriet som Middel til at knytte disse sammen. I en
sammenhængende Række smaa musikalske Genrebilleder fremstillede han i
hver af de seks Sonater Indholdet af den ene eller anden bibelske
Fortælling. Delenes Antal tog han vilkaarligt. Var Handlingen
righoldig, benyttede han flere Dele, var den enkelt, færre.
Fortællingen om David og Goliath fremstilles saaledes i 8 Dele: 1) Das
Poltern und Trotzen des Goliath’s, 2) Das Zittern der Israeliten und ihr Gebet
zu Gott bei dem Anblicke dieses abscheulichen Feindes, 3) Die Hertzhaftigkeit
Davids, dessen Begierde dem Riesen den stoltzen Muth zu brechen, und das
kindliche Vertrauen auf Gottes Hulfe, 4) Die zwischen David und Goliath
ge-wechselten Streitworte und der Streil selbsten, darbei dem Goliath den Stein in
die Stirne geschleudert und er dadurch gefället und gar getödtet wird, 5) Die
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
