Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Durtreklangens Oprindelse mente Rameau at finde en Forklaring i de
saakaldte Overtoner. Den franske Fysiker Sauveur havde i Aaret 1700
gjort den Opdagelse, at ethvert klingende Legeme, en Streng eller lignende, ved
at sættes i Svingning, foruden sin Principaltone lod høre en Række Bitoner
(Overtoner), nemlig Oktaven, Oktaven til Grundtonens Kvint, Dobbeltoktaven og
Dobbeltoktaven til Grundtonens Terts:
Paa Sauveur’s Iagttagelse byggede nu Rameau videre. Han flyttede den
øverste af disse Toner, a: e, to Oktaver ned, den tredie i Rækken, o: g, én
Oktav, og opnaaede derved Durtreklangen:
der altsaa viste sig
at være en Skabning af Naturen selv og derfor af Rameau blev kaldt VAccord
parfait.
Mere Hovedbrud kostede det Rameau at finde en Forklaring paa
Moltreklangens Oprindelse, men omsider fandt han ad en Omvej, atter i Overtonerne,
ogsaa Løsningen paa dette Problem. Han opdagede, at tre Toner, der havde
en fælles Overtone, ved at stillest sammen, netop viste en Moltreklang:
De tre Principaltoner As, G og F have alle Over-
V»
tonen c.
Flytter man As og C hver en Oktav op, fremstaar en Moltreklang,
VAccord parfait mineur:
Som den lærde Teoretiker begav Rameau sig i Aaret 1721 endnu engang
til Paris, hvor han ved Offentliggørelsen af en Række teoretiske Skrifter blev
indviklet i en litterær Fejde, der i et Nu gjorde ham til Genstand for alles
Opmærksomhed. En Samling Klavérstykker skaffede ham snart ogsaa almindelig
Anseelse som Klavérkomponist. Han fik en Del Klavérelever og blev endelig
ogsaa ansat som Organist ved St. Croix de la Brettonnerie. Hvorledes han
ogsaa snart erhvervede sig et Navn som Operakomponist er allerede meddelt i
femtende Kapitel.
Det er sjeldent at træffe paa en saa alsidig begavet Musiker som Rameau. Baade
som K1 a vérkomponist, som Operakomponist og som Teoretiker var han en
ualmindelig Fremtoning. Ganske vist var hans Stilling paa Klavérets og Operaens
Orn-raader kun fuldkommengørende, ikke banebrydende; han var, om man vil.
paa den ene Side et Superlativ af Couperin, paa den anden Side af hully, de
lo Stilarter ejer i ham deres Fuldender, deres Ideal, ligesom den fugerede
Orgel-stil, Suiten og Passionen kulminere med Sebastian Bach, den gamle neder- l
l) Ved at lytte nøje til, vil man foruden disse Toner endnu kunne høre
g, b, c, d, e o. fl. Tydeligt høres disse Toner ved Anstrygningen af en dyb
Cellostreng.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
