Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skarevis den ortodokse Lære for at samle sig om Franke og om den kursachsiske
Hofpræst Philip Jakob Spener, der efter et Besøg i Leipzig i Aaret 1687
ligeledes var bleven en begejstret Fortaler for Pietismen. Forgæves tordnede de
ortodokse Præster fra Prædikestolen imod Pietisterne, forgæves søgte de at knuse
dem ved omsider en for en at forvise deres Overhoveder. De opnaaede derved
kun, at Pietismen fra Leipzig og Dresden spredte sig videre og ogsaa naaede ud
til andre Byer. Da Spener faldt i Unaade ved det sachsiske Hof, tog han til
Berlin, hvor han som Præst ved Nikolajkirken hurtig vandt sig en ny og talrig
Menighed; Franke tog først til Erfurt, og, da han blev forjaget derfra, til
Halle, som efter denne Tid blev Pietismens Hovedsæde, ligesom Wittenberg
var et Centrum for de ortodokse eller rettroende.
Lige saa heldbringende en Indflydelse Pietismen fik paa de
kirkelige Forhold, lige saa skadebringende blev den for Kirkesangen. Den
personlige Følelse, der, som bekendt, hos de ældre Pietister spillede
en fremtrædende Rolle, kom allerkraftigst til Udtryk i det 18de
Aarhundredes pietistiske Kirkesang. Allerede Teksterne betegne
Retningen. Mange af de Sange, som have Plads i Pietisternes
første og største Salmeværk af Freylinghausen1) ere formelige
Elskovskvad fra den forelskede Sjæl til Frelseren, f. Eks.:
Jesus, wie suss ist deine Liebe,
Wie honigfliessend ist dein Kuss:
Der hatte g’nug und tlberfluss,
Der nur in Deiner Liebe bliebe;
Wie suss ist es bei dir zu sein
Und kosten deiner Bruste Wein!
Til Tekster som denne var de gamle evangeliske Kirkemelodier
uanvendelige. Af Operaen havde man just lært, at stærkt
lidenskabelige Ord gjorde Fordring paa en stærkt lidenskabelig Musik.
Operaens Melodik blev derfor det vejledende Forbillede for Pietismens
ny Kirkesange. At den himmelske Kærlighedssang burde have en
anden Lyd end den jordiske, kunde og vilde man ikke indrømme.
Legemet, erklærede Pietisterne, kunde danse til Fordærvelse for
Sjælen, men dansede Sjælen, kunde det kun være af salig Glæde
i Herren; de dansemæssige Melodier, som maaske kunde vække
syndige Lyster hos den urene, vare for den rene gjort hellige ved
de fromme Ord, med hvilke de hang sammen. De ortodokse vare
af en anden Mening; de fordømte Freylinghausen’s Sangbog paa
Grund af de deri anvendte „springende* og „dansende* Melodier, og
*) Freylinghausen: „Geistreiches Gesangbuch. den Kern alter und neuer Lieder,
wie auch die Noten der unbekannten Melodeyen in sich haltend.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
