Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
opkaldt efter St. Vitus, der var den wechmar’ske Kirkes Skytshelgen. Veit Bach
har rimeligvis som ung lært Bagerhaandværket i sin Fødeby og er saa rejst
til Ungarn for at prøve sin Lykke der. Det var Religionsstridigheder, der
omsider fordrev ham derfra og igen førte ham tilbage til sit Fædrenehjem.
Sebastian Bach fortalte, at hans Tipoldefader, Veit Bach, holdt meget af Musik og
især havde sin Glæde af en Cythringe, som han altid havde hos sig og gerne
spillede paa, imens Melet blev malet. Med ham drog Musikken altsaa ind i den
Bach’ske Slægt.
Allerede mellem Veit Bach’s Børn fandtes der i det mindste én, som gjorde
Musikken til sit Levebrød1). Han hed Hans og ernærede sig som Spillemand.
Hans Profession førte ham rundt til alle større og mindre Byer i Thuringen, og
hans muntre Lune og sprudlende Vid gjorde ham vel lidt alle Vegne, hvor han
kom. To Portrætter, som endnu befandt sig i hans Sønnesøns Sønnesøns. Carl
Philip Emmanuel Bach’s Eje og bleve tagne i hans Levetid, tyder paa, at han i
sin Fædreneegn endogsaa har været en mere end almindelig populær
Personlighed. Paa et at disse Billeder, der nu næppe mere eksisterer, saa man Hans
Bach med Violinen i Armen og med en stor Bjælde fæstet paa den venstre
Skulder. Til venstre paa Billedet stod et Vers:
Hier siehst du geigen Hansen Bachen
Wenn du es hörst, so musst du lachen
Er geigl gleichwoh] nach seiner Art
Und tragt einen hiibschen Hans Bachen Bart.
Under Verset var der tegnet et Skjold med en Narrekappe.
Hans Bach havde ikke mindre end tre Sønner, der valgte at gaa
Musikervejen.
Den ældste af disse hed Johann Bach og endte som Direktør for
Raads-musikanterne i Erfurt. Han var to Gange gift og blev i Aarenes Løb
Overhovedet for en stor Familie, hvis mandlige Medlemmer næsten alle gik i hans
Spor og blev Statsmusikanter. Alle Musikantembederne i Erfurt vare i et helt
Aarhundrede næsten udelukkende i Hænderne paa Johann Bach’s Efterkommere.
Endnu da Navnet Bach i det 18de Aarhundrede ikke mere eksisterede i Byen,
kaldte man af gammel Vane Erfurter-Musikanterne „Bach’erne". Den
Omstændighed, at Johann Bach foruden at være Direktør for Bymusikanterne ogsaa
forvaltede Organistembedet ved Prædikantkirken (senere Pachelbel’s Embede), taler
for, at han som Musiker allerede har indtaget et betydelig højere Standpunkt
end Faderen. Der findes ogsaa blandt hans Efterkommere flere, der fortjener
Kunstnernavn, som f. Eks. Sønnesønnen Johann Bernhard Bach (1676—1749),
Organist og Kammermusikus i Hertugen af Sachsen-Eisenachs Kapel i Weimar.
Der foreligger af ham endnu flere Kompositioner, blandt hvilke især nogle
Koral-bearbejdelser tyde paa betydelige Evner.
Den yngste af Hans Bach’s musikalske Sønner hed Heinrich Bach og
arvede Faderens glade, elskværdige Natur. Han begyndte sin Løbebane som
Om Veit Bach havde flere Børn, der gave sig af med Musik, ved man ikke
med Vished. Man ved kun, at en Gren af Musikerslægten Bach, og det en
særlig betydningsfuld, voksede ud fra en Jakob Bach, som var Kantor i
Steinbach og Sønnesøn af en anden af Veit Bach’s Sønner. (Se Spitta: „J.
S. Bach” I).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
