- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Første bind /
478

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Raadsmusikant i Erfurt under Broderen Johann’s Auspicier. Heinrich’s
Hovedinteresse var dog Orgelmusikken. Som Barn gik han om Søndagen allerede
milelangt for at høre dygtige Orgelspillere i de større thyringske Byer. Som
betydelig Orgelspiller og Komponist opnaaede han i Aaret 1641 at faa en
Organistplads i Arnstadt og sad derefter fast i denne By i halvtredsindstyve Aar. Han
var gift med en Søster til sin Broder Johann’s første Hustru og havde med
hende flere musikalske Sønner, som med Tiden alle fik Organistpladser rundt
omkring i Thuringen. Af disse Sønner var især Johann Michael, Organist i
Gehren, og Johann Christoph, Organist i Eisenaeh, fremragende, ogsaa som
Komponister. Johann Michael’s Datter, Maria Barbara, blev siden gift med
Johann Sebastian (se ndf.).

Hans Bach’s mellemste Søn, Christoph Bach, har her særlig Interesse for
saa vidt som han var Johann Sebastian’s Farfader. Som Musiker indtog han
omtrent samme Standpunkt som den ældre Broder Johann. Han var Statsmusikant
og virkede efterhaanden i Musikantkompagnierne i Weimar, Erfurt og Arnstadt.
I sit Kald efterfulgtes han af alle sine tre Sønner, af hvilke her kun de to kunne
omtales. Disse, Johann Ambrosius (Sebastian Bach’s Fader) og Johann
Christoph, var Tvillingbrødre og lignede hinanden saa meget, at ikke
engang deres Hustruer kunde kende dem fra hinanden, naar de var i Stue
sammen. De tænkte éns, udtrykte sig éns og skal endogsaa have delt Sygdomme
med hinanden. Da den ene af dem døde, fulgte ogsaa den anden snart efter.
Begge bleve som Børn uddannede af deres Fader, der døde, inden de endnu
vare voksne. Siden fik Johann Christoph Ansættelse som Hofmusikus hos Grev
Ludvig Giinther af Schwartzburg-Arnstadt, mens Johann Ambrosius først blev
Raadsmusikant i Erfurt, siden Hof- og Statsmusikant i Eisenaeh. I Erfurt
giftede sidstnævnte sig med en yngre Slægtning af sin Farbroder Johann’s anden Hustru.
Hun hed Elisabeth Lämmerhirt og blev i Aarenes Løb Moder til en Del Børn,
blandt hvilke Johann Sebastian var det yngste. Johann Christoph giftede
sig en Del Aar senere end Broderen. Ogsaa blandt hans Børn fandtes der en
Musiker, Johann Ernst. Johann Christoph, blev kun otte og fyrretyve Aar
gammel, Broderen Johann Ambrosius blev halvtreds; de døde altsaa ligesom
Faderen begge i en forholdsvis ung Alder.

Det foregaaende har vist, at Familien Bacli i det 17de Aarhundrede fandtes
spredt over hele Thuringen. Ved Sebastian Bach’s Tid fandtes der alene i
Thuringen og dens nærmeste Omegn mellem fem og tyve og tredive Organister og
Musikere af Navnet Bach. Den hos alle Bacher stærkt udprægede Trang til
Familiesammenhold udtrykker sig i deres regelmæssige aarlige Afholdelse af saakaldte
„Familiedage", paa hvilke alle mandlige Medlemmer af Familien kom sammen.
Disse Møder afholdtes skiftevis i Erfurt, Arnstadt og Eisenaeh og forløb, som
det synes, i Regelen i stor Gemytlighed. Endnu Carl Philip Emmanuel Bach
mindedes, hvorledes hans Forfædre havde forlystet sig ved disse Sammenkomster.
Man begyndte, fortæller han, gerne i al Højtidelighed med at synge en Salme,
men derefter slog man Gækken løs i verdslige Folkesange, der gerne foredroges
med drastisk Humor. Stor Munterhed vakte især de saakaldte Quodlibets, o: en
samtidig harmonisk Afsyngelse af forskellige, almindelig bekendte Sange.

Sebastian Bach havde altsaa baade som Kunstner og som Menneske solide
Forbilleder i sin Slægt. Den rige og ejendommelige Udvikling, der i Thuringen
blev den protestantiske Kirkemusik og i Særdeleshed Orgelmusikken til Del,
skyldtes netop hovedsagelig hans Forfædre, blandt hvilke i Særdeleshed Heinrich

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/1/0502.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free