Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et af de Steder, han ofte besøgte, var Dresden. Episoden med
Marchand havde som bekendt dér skaffet ham et stort Navn og
mange Venner. I Aaret 1733 opnaaede hans ældste Søn, Wilhelm
Friedemann, Organistpladsen ved Sofiekirken, hvad der naturligvis
gav Anledning til, at Bach fra nu af endnu hyppigere end før vendte
sine Fjed til Sachsens Hovedstad. Det vidner om Bach’s alsidige
musikalske Smag, at han i Dresden ikke engang gik den dér stærkt
blomstrende italienske Opera forbi, men sjeldent kom til Byen uden
at aflægge den et Besøg. Hasse og Faustina, hvis Debut i Dresden
Bach bivaanede i Aaret 1731, var hans store Beundrere og skal
flere Gange have opsøgt ham i Leipzig.
Man ved, at Bach fra Leipzig ogsaa har besøgt baade Hamborg
og Thuringen; ligeledes kan man med nogenlunde Bestemthed
antage, at han forskellige Gange har været i Cöthen og Weissenfels.
Fra begge Steder havde han nemlig snart efter sin Ankomst til
Leipzig modtaget Hæderstitelen af Kapelmester „von Haus aus“, hvilket
medførte, at han af og til maatte vise sig selv for den paagældende
Fyrste eller sende ham en Komposition.
Efterhaanden som Bach ældedes, blev hans Rejser sjeldnere. I
hans sidste Leveaar ved man kun at fortælle om en større Rejse. Hans
næstældste Søn, Carl Philip Emanuel, var i Aaret 1740 bleven
Kapelmusikus og Akkompagnatør hos Frederik den Store. Kongen
udtalte til ham flere Gange Ønsket om at lære hans berømte Fader
at kende, men Bach følte sig uoplagt til at rejse saa langt. Først
da Frederik den Store stod paa at ville gøre hans Bekendtskab,
bestemte Bach sig 1747 til at tage af Sted, og han tog‘da Wilhelm
Friedemann med som sin Ledsager. Forkel fortæller i sin
Bach-biografi de nærmere Enkeltheder ved dette Besøg, umiddelbart som
han har hørt dem berette af Sønnerne Wilhelm Friedemann og Carl
Philip Emanuel. Han fortæller, at Kongen, der hver Aften
musicerede med sine Kapelmusikere, en Aften netop havde givet Tegn
til at begynde, da en Officer bragte ham Rapportjournalen over de
fremmede, som i Dagens Løb vare indtrufne i Potsdam. Med Fløjten
i Haanden gennemsaa Kongen Listen og sagde saa med en vis Uro
til sine Musikere: „Mine Herrer, gamle Bach er her“. Fløjten blev
straks lagt til Side og Bach, der var taget ind hos sin Søn, blev
øjeblikkelig beordret op paa Slottet. Man gav ham ikke engang
Tid til at klæde sig om. Under mange Undskyldninger for sin
upassende Paaklædning blev Bach forestillet for Majestæten, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
