Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
straks førte ham omkring i sine Sale og viste ham sin sjeldne
Samling af Silbermann’ske Flygler. Kapelmusikerne gik med fra Værelse
til Værelse, og Bach maatte alle Vegne prøve Instrumenterne og
fantasere. Da han i nogen Tid havde prøvet og fantaseret, udbad han
sig et Fugatema af Kongen, for straks paa staaende Fod at udføre
det. Kongen beundrede den lærde Maade, hvorpaa hans Tema blev
gennemført, og udtalte Ønsket om ogsaa at høre en Fuga med seks
obligate Stemmer. Denne Gang valgte Bach selv Temaet og
gennemførte det paa en lige saa mesterlig Maade, som han havde
gennemført det forrige. Næste Dag maatte Bach ogsaa prøve
Potsdams Orgler. Da han kom hjem, udarbejdede han det Tema,
Kongen havde givet ham, tre- og seksstemmigt, og lod det tilligemed
nogle andre kanoniske Musikstykker stikke i Kobber. Under Titelen
„Musikalisches Opfer“ blev Værket derpaa tilegnet Kongen og sendt
til Potsdam.
Dette var Bach’s sidste Udflugt fra Leipzig. I sine allersidste
Leveaar holdt han sig i Bo i Hjemmet. Hans Øjne, som altid havde
været svage, blev nu snart saa daarlige, at de hindrede ham i at
arbejde. Han underkastede sig en Operation, men denne
mislykkedes baade en og to Gange, hvorefter han blev totalt blind.
Samtidig tog ogsaa hans øvrige Helbred af. Den 18de Juli 1750
kunde han en Morgen pludselig se og taale Lyset, men faa Timer
efter ramtes han af et Slag, der var ledsaget af stærk Feber. Han
døde den 28nde Juli ved Aftenstid og blev paa tredie Dagen
derefter begravet paa Johanniskirkegaarden i Leipzig.
Anna Magdalena Bach overlevede sin Mand i ti Aar, men havde
i disse ondt ved at slaa sig igennem. Hun levede kun af den
offentlige Velgørenhed og døde i Februar 1760 som „Almissekvinde".
Af en og tyve Børn, som Bach i Tidernes Løb havde haft med
Maria Barbara og Anna Magdalena, levede ved hans Død kun
endnu syv, nemlig to Sønner og en Datter af første og to Sønner
og to Døtre af andet Ægteskab. Sønnerne ville siden faa en særlig
Omtale i anden Del. Af Døtrene døde den sidste, Regina Susanna,
først 1809.
Ovenstaaende gav et Omrids af Bach’s Livshistorie; det staar
nu tilbage at forfølge hans Kunsts Historie.
Om Bach’s Ung dom sværker er der allerede sagt, hvad der her
kan siges. De rette sig for Størstedelen endnu efter de forhaanden-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
