Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tateaargange, d. e. 295 Kantater, vidnede ved hans Død om hans
frugtbare Gerning som Thomaskantor. Af disse Kantater
eksisterer der nu kun en Trediedel, men der findes blandt disse end
ikke én, der ikke taler højt om sin Skabers Kunst og Mesterskab i
denne Genre, som, i Hænderne paa andre af ham samtidige, kun
slet og ret tager sig ud som en Overførelse af Operamusikken paa
en religiøs Tekst. Uden Bach havde den store Kantate
sandsynligvis kun faaet en kort Eksistens: Hovedparten af hans samtidiges
Værker ere døde med deres Skabere for aldrig mere at kaldes
til Live.
Bach’s Kantater have lige saa lidt Karakter af Schablonarbejde,
som f. Eks. Beethovens Sonater. Én Kantate er forsynet med et
Orkesterforspil, en anden indledes med et Kor, en tredie kun med en Arie
eller et Recitativ. Recitativerne støttes i Almindelighed af Orgelet,
Ai’ierne koncertere derimod ofte med det ene eller det andet
Solo-instrument, Fløjte, Obo eller Violin, undertiden ogsaa med flere paa
en Gang. I Korene er Sangstemmer og Instrumenter kombinerede
til et Tonehav af polyfone Stemmegange, men Karaktertegneren
gaar i disse Korsatser overalt Polyfonikeren til Haande; alle Vegne
beundrer man baade den kunstige Sats og den træffende
Karakteristik. Mangfoldig er i Kantaten Bach’s Anvendelsesmaade af
Koralen. Snart findes den indlagt i et Koralkor (se ovf.), snart
optræder den som simpel firstemmig Korsats; ofte duetterer den
ogsaa med et Recitativ. Kun undtagelsesvis støder man paa en
Bach’sk Kantate som undværer Koralen. Bach var med andre Ord
som Kantatekomponist lige saa rig paa Ideer, som han var det i
Egenskab af Orgelkomponist.
Med særlig Interesse tog Bach sig i Leipzig af de Musikopførelser,
der her i den stille Uge sattes i Forbindelse med Gudstjenesten.
Det er i det foregaaende bleven paavist, at der ved den
protestantiske Gudstjeneste i Leipzig vedligeholdtes forskellige Skikke, der
forlængst vare afskaffede andet Steds. Til disse Skikke hørte
Morgenmessen i Nikolaikirken. Benyttelsen af det latinske Introitus, Kyriet
og Litaniet ved Formiddagsgudstjenesten m. m., endelig ogsaa
Passionshistoriens liturgiske Afsyngelse i den stille Uge: paa
Palmesøndag afsang man Matthæuspassionen, paa Langfredag
Johannespas-sionen; de andre to Evangelisters Passionsberetninger benyttede man
ikke. Indtil Aaret 1721 holdt man i Leipzigs Kirker endogsaa endnu
fast ved den gammelkirkelige simple Foredragsmaade af Passions-
Illustr. Musikhistorie. I. 33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
