Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
teksten, som den brugtes ved Luthers Tid (se ovf. 14de Kapitel).
Først i det nævnte Aar gjorde Leipzigerne i en Passion af Johann
Kuhnau, Bekendtskab med den musikalsk rigt garnerede
Passion, der fra nu af blev antaget til regelmæssig Opførelse ved Siden
af den ældre, og det ene Aar opførtes i Thomaskirken, det andet i
Nikolaikirken, men altid ved Vespergudstjenesten; ved
Formiddagsgudstjenesten bibeholdt man endnu den liturgiske Passion indtil
Aaret 1766.
Tre Aar efter Fremkomsten af Kuhnau’s Passion fulgte den
første Opførelse af Bach’s Johannespassion, og atter fem Aar
senere kom Matthæuspassionen frem. Resterne af en tredie
Markuspassion. der 1731 blev opført i Thomaskirken,
eksistere endnu kun som Dele af en Sørgeode, Bach 1727 komponerede
i Anledning af Dronning Christiane Eberhardine’s Død. En fjerde
og femte Passion ere forsvundne; en under Bach’s Navn udgivet
Lukaspassion antages nu i Almindelighed for at være uægte.
I hvad Skikkelse Bach forefandt Passionen, er allerede bekendt
af ovenstaaende 17de Kapitel. Han fandt „et Chaos, en Bunke
disperate uorganiske Elementer, en i Grus sammenstyrtet, gammel
ærværdig Kunstform, som man havde pudset saaledes op, at den
havde Udseende af at leve. Det er Bach’s uforgængelige Fortjeneste
paa ny at have rejst denne Kunstform paa sin oprindelige
Grundvold. Men idet han gjorde dette, tog han samtidig ogsaa alle de
moderne Elementer i Betragtning, der forstyrrende vare trængte ind
i Organismen. Af de nyere Kunstformer mangler der i hans
Passionsværker end ikke en eneste; alle hans Tids rigere musikalske
Midler fandt her Anvendelse paa deres Sted. Men de have alle
maattet underordne sig det kirkelige Ideal”1).
Bach’s Passion er sammensat af tre Grupper. Omkring selve
Bibelteksten, der omfatter Evangelistens Beretning, Jesu Tale,
de andre Personers Tale og Folkekorene, grupperer sig paa den ene
Side de betragtende Arier og Kor, som forestille den
himmelske Menighed, der deltagende følger Kristus paa sin Vandring
paa Jorden; paa den anden Koralerne, der symbolisere den
jordiske kristelige Menighed, der med Andagt følger Handlingen og i
Kristi Liv, Gerning og Lidelse finder Middelet til Selvbetragtning og
Selvprøvelse.
‘) Se Ph. Spitta: Die Passionsmusiken von Seb. Bach u. Heinrich Schiitz.
Hamburg. 1893.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
