Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den store Polyfoniker, men de toge selv Afstand fra hans Kunst og
søgte ind paa ny Veje.
Aarsagen til dette Omslag er let at opdage. Bach’s
Berømmelse, der i hans Levetid forøvrigt ikke strakte sig meget ud over
Nord- og Mellemtyskland, var i hin Tid i Særdeleshed begrundet
paa hans Instrumentalværker og paa hans imponerende Orgel- og
Klavérspil. Hans kirkelige Vokalværker fandt i hans egen Tid
endnu kun Forstaaelse hos faa. Efter Bach’s Død levede hans Navn
paa det nærmeste kun videre i hans Orgelværker. Med Kærlighed
blev disse dyrkede af alle tyske protestantiske Organister, af hvilke
en stor Del jo var hans Elever og vedligeholdt deres store
Beundring for ham. Organisterne holdt imidlertid i Aarenes Løb- op
med at spille den Rolle i Musikverdenen som tidligere. Interessen for
den kirkelige Musik svandt, og Bach’s Kompositioner beholdt snart
kun endnu en ganske lille Kreds af Velyndere. Af en Art Pietet
søgte man i Leipzig nu og da et af hans Vokalværker frem, men
kun de færreste tog Notice af disse Opførelser. I Klavérmusikken
traadte andre Former og Idealer i Forgrunden. Carl Philip
Emanuel stillede paa dette Felt i flere Aartier næsten helt sin store
Fader i Skygge. Til ham holdt Wienerkomponisterne (Haydn,
Mozart, Beethoven), der bragte Instrumentalmusikken til at sætte
ny Blomster, som i Skønhed og Kunstværdi maalte sig med Bach’s,
men baarne af Nyhedens Interesse fandt mange flere Beundrere
end disse. Tredive Aar efter Bach’s Død stod hans Kunst lavere i
Kurs end nogen Sinde, men efter denne Tid sporer man igen en
Opgang. Den i denne Periode opvaagnende Interesse for HändePs
Musik bragte efterhaanden ogsaa igen Bach til Hæder og Ære. I
Reicliardt’s Kunstmagazin nævnes han og Händel i Aaret 1782 for
første Gang sammen som „Tysklands to største Tonemestre". -—
Den By, som i forrige Aarhundrede værnede ivrigst om Bach’s
Minde, var Berlin, hvor der ogsaa endnu fandtes forskellige af den
store Mesters Elever, saasom Sønnen Carl Philip Emmanuel Bach,
Kirnberger, Agricola m. fl. Det var i Preussens Hovedstad, at
Mozart’s og Beethoven’s Velynder, Baron v. Swieten, vandt Bach’s
Musik saa kær, at han siden i Wien formelig gjorde Propaganda for
den. I Aaret 1800 begyndte flere Forlæggere paa én Gang at
udgive Bach’s Kompositioner. 1802 udkom den første Bach-Biografi,
skrevet af Forkel og tilegnet Baron v. Swieten. I den paafølgende
Snes Aar tager Interessen igen noget af til Fordel for Handel, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
