Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra først af havde han kun tænkt paa at komponere den alene. Ikke før den
var færdig, opdagede han Nødvendigheden af en Del foran den, ja han lod sig
ikke engang nøje med to Dele, men satte i Spidsen for dem endnu en Indledning:
for at naa helt tilbage til den Tid, da Israelitternes Nød begyndte, aabnede han
det hele Værk med „en Klage over Josefs Død’ Han benyttede dertil Musikken
af et Begravelsesanthem, han i Aaret 1737 havde komponeret i Anledning af
den engelske Dronning Carolines Død. Mens Händel levede, opførtes Oratoriet
kun i denne Form, altsaa delt i tre Afdelinger. I Trykken udkom derimod første
Del for sig, anden og tredie sammen for sig: dette er Grunden til, at man nu
kun kender to Dele, og at Værket, i Modsætning til alle andre Oratorier, aabner
brat med et Tenorrecitativ, ikke, saaledes som de fleste andre Oratorier, med
en Orkesterouverture.
Sin rammende dramatiske Virkning skylder det HändeFske
Oratorium ikke mindst den før omtalte Protest, den london’ske
Gejstlighed i Aaret 1732 nedlagde imod det religiøse Dramas Opførelse
som Skuespil. Den usynlige Handling havde ikke tidligere været
regnet for en nødvendig Betingelse for Oratoriet. Endnu Handel’s
„Esther" og „Acis og Galathea“ bleve, som før omtalt, fra først af
opførte paa en Teaterscene som Teaterstykker. Havde den engelske
Gejstlighed med sit Forbud ment at skulle hæmme Oratoriet i dets
Udvikling, opnaaede den i det mindste et modsat Resultat. Dette
beviser allerede de omtalte Kor i „Israel’. Forbundne med en
scenisk Fremstilling vilde de have tabt en stor Del af deres
Virkning1). Et stort anlagt Epos taber i de fleste Tilfælde ved at
oplyses med Billeder. Det Billede, der ved Læsningen af sig selv
dannes i Læserens Fantasi, er i Regelen saa idealt, at det tegnede
Billede kun forstyrrer Illusionen. Ogsaa i Oratoriet vil Fantasien
have sit Ord med. Musikken og Fantasien skal dér arbejde
hinanden i Hænderne, og taaler ikke godt Hjælp af „levende Billeder’.
Mens man i „Israel i Ægypten’ i Særdeleshed faar Lejlighed
til at beundre Handel’s vidunderlige Evne til at skildre store
Naturbegivenheder i Korsang, kan man i „Debora’, „Athalia’,
„Samson’ o. s. v. lære ham at kende som den store musikalske
Karaktérskildrer, der, hvad enten det gælder ham om at skildre
et enkelt Individ eller hele Folkemasser, altid forstaar at gennemføre
en Karaktértegning konsekvent og i alle Enkeltheder. Hvor
ind-gaaende maa Händel ikke have studeret den menneskelige Natur
for at kunne opstille en saa helstøbt Række af Karaktértyper, som
han f. Eks. gør det i „Samson".
*) Man maa overhovedet betvivle, at Händel vilde have valgt dette Emne med
en Teaterscene for Øje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
