Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oratoriets Midtpunkt danner Samson, der blind og i Lænker er
prisgivet til Filisternes Mishandling og ydmyg maa trælle for det Folk, der en Gang
frygtede ham. Sin egen Ulykke hærer han som en Helt; den var jo selvforskyldt;
det er hans Folks Skæbne, der tynger ham og sluttelig opmander ham til at
udføre sin sidste Heltedaad. Han beder Herren om kun for en Gang at faa sin
Styrke tilbage, saa han kan bevise Filisterne deres Guders Afmagt, og gaar saa,
da Herren har opfyldt hans Ønske, modig i Døden for det Folk, han elsker, og
hvem han er kaldet til at frelse.
Dette er Samson’s Skikkelse, saaledes som den fremstilles i Teksten;
hvorledes skildrer nu Händel ham i sin Musik? Man behøver kun at kaste et
Blik paa Samson’s første Sang. hvori han begræder sin Blindhed („Nacht ist’s
umher, nieht Sonn’ nicht Mond", o. s. v.), for straks at faa et Indtryk af hans
Personlighed. Det er ingen rørende Operaarie, men en gribende, storslaaet
Klagesang, der forraader en Sjæl, adlet i Sorg og i Modgang. Netop saaledes og ikke
anderledes maatte den blinde Israelitterhelt klage. Hvert et Moment i Samson’s
Parti hjælper med til at fuldkommengøre Billedet af hans Person. Antydes skal
her kun hans pludselig opblussende Heltemod i Recitativet „Gross ist mein
Lei-denal), der ved Ordene „Doch bald end’ ich den Streit“ fra dyb Forsagthed
pludselig slaar om til energisk Besluttethed. En fortræffelig Virkning gør her
Handel’s Anvendelse af det obligate Recitativ i nøje Tilslutning til
Seccorecita-tivet. Jo videre Handlingen skrider frem, jo mere træder den sørgende Samson
i Baggrunden for Helten. Med mandig Energi tilbageviser Samson Dalila’s
fristende Løfter, med Foragt tager han imod Filisterkæmpens Harapha’s spottende
Stiklerier og Forsøg paa at rokke hans Fædrenetro. I 3die Akt indtræder omsider
Katastrofen: Samson siger sine Venner og sit Folk Farvel og synger i Følelsen af sin
tilbagevendende Styrke en Sang, hvis frejdige Tonefald viser, hvor lykkelig og
uforfærdet han gaar i Døden. Ogsaa de andre Personer i „Samson" ere godt
tegnede. Den unge Micha er barnlig, kærlig og medfølende, trofast i sit Venskab
for Samson. Sammen med Samson’s Fader, den alderstegne og mere besindige
Manoah, gør han alt for at trøste den blinde og holde hans Mod oppe. Ere Micha
og Manoah Samson’s gode Engle, ere Dalila og Harapha de onde Dalila’s falske,
forføreriske Væsen kommer klart til Udtryk i begge de to Sange, Handel lægger
hende i Munden. Arien „Vertrau dich oh Samson meinem Worl", er en
fuldkommen Sirenesang med daarende Kolorit, mens hendes Duet med Samson, der
viser hende med afkastet Maske, er ubehersket lidenskabelig furieaglig. Hendes
mandlige Modstykke, Harapha, er igen en anden Type; han er den overmodige
Praler og præsenterer sig allerede som saadan i sin første Sang: „Nein, solch
ein Kampf".
Ligesom Hänclel i Oratoriet forstaar at give hver Person sit
bestemte Fysiognomi, saaledes forstaar lian ogsaa fortrinligt at lade
Nationerne tale, saa man altid klart forstaar, naar det er
Israelitterne, og naar det er de hedenske Folk, der har Ordet. Denne
Evne aabenbarer sig i alle de Oratorier, i hvilke der optræde
forskellige Nationaliteter, saasom „Debora", „Athalia" og netop ogsaa
i „Samson". Filisternes Sange have her overalt en ganske anden *)
*) Peters’ Udgave, Klavérudtog med Tekst Nr. 8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
