Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da Tragedien havde slaaet saa godt an, forsøgte man ved
Hjælp af den Holberg’ske Komedie ogsaa at bane det klassiske
Lystspil Vejen til den tyske Scene, og saaledes lykkedes det virkelig
omsider Gottsched at aabne ikke alene Leipzigernes, men overhovedet
det tyske Publikums Øje for Skuespillets ædlere og dybere
Betydning ved at byde det et Repertoire, der ej mere „blot var til Lyst“.
Skønt Operaen efter Gottsched’s Mening var det meningsløseste
Tøjeri, den menneskelige Forstand overhovedet havde udspekuleret,
og skønt han af den Grund med al Magt satte sig imod de Forsøg,
der netop i hans Dage ogsaa skete for at genføde det tyske
Sangspil, mægtede han dog ikke at stænge det ude. Hans litterære
Reformer kom tværtimod ogsaa denne Genre til gode.
Den nationale Selvfølelse var endelig ogsaa vaagnet hos de
tyske Musikere. Irritationen mod Udlændingene tog stadig til; den
Ide, med en national Opera at bekæmpe Italienerne paa deres eget
Felt, laa saa at sige i Luften.
Det første Forsøg paa at genindføre det tyske Sangspil skete i
Berlin, hvor Dobbelin’s Selskab i Aaret 1743 opførte et paa tysk
ordret oversat engelsk Sangspil „Devil to pay“ (paa tysk: „Der
Teufel ist los“), men uden at have Held med sig. Stykket faldt
saa aldeles igennem, at Döbbelin ikke siden vovede at gentage
Forsøget.
Bedre Lykke havde Teaterdirektør Koch, da han 1752 opførte
samme Stykke i Leipzig. Han fik nemlig den lyse Ide at lade sin
Korrepelitør Standfuss pynte det engelske Sangspil op med ny
Melodier1); i denne forbedrede Udgave vandt „Der Teufel ist los“
meget Bifald, og opførtes, trods Gottsched’s ivrige
Moddemonstrationer, en hel Del Gange. Ogsaa to andre Sangspil med Musik af
Standfuss; „Der stolze Bauer Jochem Tröbs“ og „Der lustige Schuster“
blev venligt modtagne baade i Leipzig og i Berlin.
Publikums Interesse for disse Sangspil svandt dog hurtigt igen.
Hverken Tekst eller Musik var saaledes beskaffen, at Folk i Længden
kunde have Udbytte af at høre og se dem, og da endelig ogsaa
Syvaarskrigen kom til, blev enhver Tanke om Sangspillets
Genoplivelse foreløbig atter opgivet.
Det var Koch, der efter Krigen atter tog Ideen op. Det gik til- *)
*) Döbbelin havde ved Opførelsen i Berlin benyttet de oprindelige tarvelige
engelske Melodier, der blev sungne énstemmigt, uden noget som helst
Akkompagnement.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
