Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var Italienerhader af Princip og derfor ikke kan gælde for at være
nogen helt upartisk Dommer. Schilling kalder Bernardi en af det
attende Aarhundredes dygtigste og mest fantasirige Violinspillere,
Scheibe skriver derimod i „Musicus critieus-, at Bernardi hørte til
de Italienere, der uden for deres Fædreland blev skattede ene og
alene, fordi de var Italienere. Hans Arbejder, paastaar han, er
blottede for Smag, uden Sammenhæng og uden Mening. De viser
hverken Melodi eller Harmoni og vrimler af grove Fejl. Tankerne
er laante fra Corelli og Steffani. Scheibe vil endogsaa paastaa, at
Bernardi fra sidstnævnte har stjaalet hele Arier, han kun har
forsynet med ny Ord.
Bernardi blev 1729 udnævnt til kongelig dansk Kapelmester og
døde 1732 som en temmelig gammel Mand.
En Komponist, der i disse Aaringer baade paa Koncert og i
Teater bidrog til det danske Hofs musikalske Underholdning, var
Hamborgeren Reinhard Keiser. Hvad man véd om hans
Virksomhed for og ved det danske Hof, skyldes alene Ravns grundige
arkivariske Undersøgelser1).
Det er bekendt, at Reinhard Keiser hidførte
Hamborgeroperaens Glansperiode, men ogsaa, at han tillige indirekte blev
Aar-sagen til dens Forfald. Med ham stod og faldt denne Institution,
hvis Levetid kun var kort, men som i den korte Periode, da den
bestod, indlagde sig et enestaaende Ry. Rygterne om den
hamborgske Operas Herligheder lød ved det 18de Aarhundredes
Begyndelse selvfølgelig ogsaa højt i Danmark. Kronprins Christian, der
i Juli 1721 rejste til Sachsen for at hjemhente sin Brud, Sophie
Magdalena, modstod ikke paa Vejen derned at aflægge
Hamborgeroperaen et Besøg, og fandt stort Behag i den. Det var sikkert
netop for at fornøje Kronprinsen og hans tyske Brud, at
Frederik den fjerde i September samme Aar engagerede et
hamborgsk Operaselskab til at komme herop og give Forestillinger i
Anledning af det unge Kronprinsepars Indtog i Danmarks Hovedstad.
Truppens Direktør var en vis Johann Kay ser, men ikke, som
det i Almindelighed hedder, Reinhard Keiser. I hvilket Forhold
sidstnævnte, der i de samme Aar ogsaa kom til København, stod
til dette Selskab, vides ikke; man véd kun, at Hamborgerne her
bragte flere af hans Operaer til Opførelse.
l) Se „For Idé og Virkelighed*1 Aarg. 1S73: Ravn, Om den tyske Opera i
København 1721—23.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
