Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johann Kayser indfandt sig i god Tid for at tage Lokaliteterne
i Øjesyn, men de tilfredsstillede ham ikke. Det egentlige Operahus
var nu taget i Brug paa anden Maade; man kunde derfor kun
anvise ham Slotsteateret, hvis øjeblikkelige Indretning imidlertid ganske
umuliggjorde Opførelsen af den Art Pragtoperaer, som Hamborgerne
bød paa. Det maatte altsaa ombygges. Ombygningen, der blev
ledet af Kongen selv, tog saa lang Tid, at man maatte udsætte
Indtoget. Først i Oktober var man saa vidt færdig, at Direktøren kunde
afhente de Kunstnere, der endnu manglede. Ravn anslaar Truppens
Medlemsantal til mindst en halv Snes, men kan med Bestemthed
kun navngive to af de paagældende Sangere, nemlig Primadonnaen
Madame Kaiser, der var en af den hamborgske Operas
Berømtheder, og Sangeren Carl Ludvig Westenholtz.
Paa Indtogsdagen, den 18de December, betraadte Hamborgerne,
for første Gang Bræderne i Operaen „Cloris und Tirsis"1). Hvem
der havde digtet og komponeret dette Værk vides ikke.
Sandsynligvis drejede det sig kun om en af forskellige Operaer
sammenplukket „Pasticcio". Ravn genfandt i det mindste i Scheibe’s
„Mu-sicus criticus" en af Arieteksterne, som dér henføres til en anden,
langt ældre Opera, „Pompejus". Som Helhed er Teksten i „Cloris
u. Tirsis" lige saa uskøn og meningsløs som alle hamborgske
Operatekster fra den Tid; man maa derfor undres over. at dette Værk,
saaledes som det paastaas i Bladene, gjorde Lykke hos de kongelige
Herskaber.
Hamborgerne blev i København i to Saisoner og opførte i
denne Tid ikke saa faa af Reinhard Keiser’s Operaer; flere af
dem var ny og rimeligvis udtrykkelig komponerede for København.
Keiser opholdt sig baade 1722 og 1723 her som Grev Wedell’s
Gæst og fik som Tak for de Kompositioner, han skrev for Hoffet2),
tillagt Titel af „kongelig dansk Kapelmester". Om han var engageret
hertil af Kongen lader sig ikke med Bestemthed sige; maaske søgte
han kun herop for om mulig at faa fast Ansættelse, hvad han dog
ikke fik.
l) Hoffet havde da allerede i November, paa Kronprinsens Fødselsdag, hørt
Hamborgerne paa en Koncert, eller, som det hedder i Bladene: „i en
e.xtra-ordinair Vokalmusik".
*) Blandt disse Værker fandtes, som tidligere omtalt, foruden Operaer, flere
Serenader eller Kantater og et stort Værk, kaldet „die dänische
Kammermusik".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
