Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
maatte ønske det, og „besynderlig Voluntairerne1), som expresse sig
til den Ende skal indfinde, enten i Com position en, Sangen eller paa
de Instrumenter, hvorudi han besidder Færdighed". At disse Øvelser
bar Frugt, erfarer man af Holberg’s Udtalelse (179de Epistel), at
det musikalske Societets Medlemmer .udi en kort Tid saaledes har
tiltaget udi Musiken, at mange af dem kan passere for Mestre".
Betegnende for Tidsperioden er det, at Societetets Koncerter var
flittigst besøgte i Fastetiden, da der kun opførtes Passionsmusik.
Christian den sjettes bigotte Tidsalder sværmede fremfor alt for
gejstlig Musik. „Udi Fasten, naar den gejstlige Koncert forestilles,
vrimler Salen af Mennesker, særlig af Fruentimmer", skriver Holberg.
Endnu en Stund efter Christian den sjettes Død (1746), bevarede
Passionskoncerterne deres Tiltrækningskraft. Ravn meddeler
saaledes, at der i Fasten 1747 i Løbet af lidt over en Maaned opførtes
syv Koncerter, med fem store Passionsværker af Scheibe,
Tele-mann og Graun. Umiddelbart derefter viste Frederik den femte
Selskabet sin Anerkendelse ved at indrømme det frit Lokale i
Riddersalen paa Gharlottenborg, „en stor anselig Sal, hvis Vægge nylig
var zirede med otte Skilderier i Legemsstørrelse af de paa den Tid
levende største og fornemste Potentater i Evropa"2).
Det viste sig dog des værre altfor snart, at Frederik den femtes
Interesse for det musikalske Societet kun havde været et forbigaaende
Indfald. I Virkeligheden forstod denne Konge sig slet ikke paa
Musik og havde allermindst Evne til at værdsætte et Foretagende
af en saa alvorlig og solid Natur som dette musikalske Societet.
Den. der i musikalsk Retning angav Tonen i Frederik den femtes
Regeringstid, var Dronning Lovise, og hendes Kærlighed var atter
den italienske Opera.
„Som Herren er, saa følge hans Svende". Saa længe den
pietistisk anlagte Christian den sjette havde regeret, havde hans
Under-saatter ikke kunnet høre sig mætte paa Passionsoratorierne, men
ikke saa snart havde han lukket Øjnene og var bleven afløst af en
Regent, der billigede en anden Smag, før alle vendte om og gik
med paa de ny Baner. Lokalet paa Gharlottenborg blev efter nogle
faa Maaneders Forløb igen frataget Societetet og overgivet til den
italienske Opera, og det lille Musikselskab saa sig med det samme
l) Ved Voluntairer forstodes de Medlemmer, der endnu ikke var modne til at
tage aktiv Del i Musikken, men aspirerede dertil.
!) Ravn: Gluck u. Scheibe. Nationaltidende Jan. 1883.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
