Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heller ikke Komponisterne lader efter Scheibe’s Overbevisning Personerne
udtrykke sig i Overensstemmelse med deres Karaktér; de glemmer, at en Helt
maa tale anderledes end en Kryster, og at en Fyrste maa udtrykke sig paa anden
Maade end en Bonde. En vred eller opbragt Person anbringer ofte i det Øjeblik,
da han skal ihjelslaa sin Fjende, saa mange Løb og Roulader, at denne imens
vilde kunne undløbe ti Gange, hvis han ikke selv fandt Glæde i at blive og dø
teatralsk. At Komponisten i Regelen tegner sine Karakterer saa slet, begrunder
Scheibe i lians ofte meget mangelfulde Aandsdannelse, eftersom hans Hjerne i
Regelen kun er fyldt med Noder. „Saadanne Folk," skriver Scheibe, „bidrager i
Sandhed meget til Operaens Forfald. De er ogsaa Skyld i, at vi ikke har bedre
Operadigtere, thi de forstaar ikke at forkaste det slette og vælge det gode, fordi
de selv er ulærde og enfoldige.* „Sangerne og Sangerinderne,* siger
Scheibe, „skal ikke alene være i Stand til at synge deres Partier, men de skal
ogsaa forstaa at spille naturligt og overensstemmende med Rollens Karaktér. De
færreste aner imidlertid, at de har andet at gøre end kun at synge. De kappes
kun om at vise deres Sangdygtighed og om at fordærve Melodien ved at
anbringe alt det, de kan, af deres kunstige Forsiringer.*
Scheibe’s Syn paa Operaen vidner om, at han har været en overmaade
skarp Iagttager, lige saa skarp som Gluck, der i Musikhistorien ellers i
Almindelighed findes opført som den første, der vover at modgaa den italienske Opera.
I „Musicus criticus* hævder Scheibe ogsaa. længe før Gluck, Nødvendigheden af
at Operasymfonien (Ouverturen) forbereder Operaens Handling.
I Aaret 1740 udnævnte Markgreven af Brandenburg-Culmbach Scheibe til
sin Kapelmester og kort efter modtog denne fra Markgrevens Svoger Kong
Christian den sjette af Danmark, Opfordring til at overtage den kongelige
Kapelmesterpost i København.
Til den ny Slotskirkes Indvielse behøvedes der en Kantate i stor Stil;
det var for at komponere og dirigere denne, at Scheibe kaldtes hertil. Den
1ste December 1740 modtog han sin Udnævnelse som Kapelmester, en Titel der
sidst havde været baaret af den nu allerede i otte Aar hensovede Bartolomeo
Bernard i.
At gaa nærmere ind paa det musikalske Societets
Virksomhed og Indretning, vilde blive for omstændeligt1). Her skal kun
fremhæves, at denne Musikforening ikke havde til Formaal at skaffe
Koncertgiverne pekuniært Udbytte, men alene gik ud paa „at bringe
Musikken i Flor* hos Hovedstadsbefolkningen. Maalet var ikke
alene at skaffe Tilhørerne en behagelig Tidsfordriv, men ogsaa og
i Særdeleshed at give Musikliebhaverne, o: Dilettanterne, Lejlighed
til at øve Kunsten. Hovedmassen af de assisterende var nemlig
Dilettanter. Koncertmesteren1 2) var forpligtet til hver Uge paa en
bestemt Dag at være til Stede for at undervise de Medlemmer, der
1) Udtømmende Oplysninger derom findes i Musikforeningens Festskrift I. Ravn:
Koncerter og musikalske Selskaber i ældre Tid.
2) Som Koncertmester fungerede Iversen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
