Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med i Operaen, mødte Dronningen derfor tidt længe før Klokken
var fem, somme Tider endogsaa før halv fem. .Jeg har set,“
skriver Charlotte Dorothea Biehl, .at de har stukket Lysekronerne
an i hendes Nærværelse, medens Symfonien blev spillet af to Violiner,
siden de andre ikke var komne, og mærkede hun. at det endda ikke
forslog, saa havde hun anmærket nogle Arier, der skulde springes
over. for at være paa Slottet Klokken otte, paa det han, der undte
hende sin Lyst, ikke skulde vente paa sin.“
Paa Dronningens Fødselsdag, den 18de December 1747, begyndte
Mingotti’s Trup, der i Almindelighed havde Station i Dresden, sine
Forestillinger paa Charlottenborg. Paa denne Dag var Pladsen alene
forbeholdt Hoffet og enkelte indbudne; men fra den 20de December
at regne stod den italienske Opera, der spillede tre Gange om Ugen,
aaben for alle og enhver. Truppens Kapelmester var Paolo
Sca-labrini, en Italiener, der i Danmark har faaet en ejendommelig
Berømmelse ved at have komponeret Musikken til Wessel’s
.Færdighed uden Strømper’; i Musikhistorien maa han henføres til den
italienske Operas middelmaadige Repræsentanter, hvis Virksomhed
har været uden mindste Betydning f9r Udviklingen. Flertallet af
de Operaer, han opførte her, var Pasticcio’er. til hvilke han selv
kun gav Omridset, og som for Resten udfyldtes med Arier af alle
mulige andre Komponister. Af Mingotti’s Selskab lagde man ellers
kun i særlig Grad Mærke til Damerne Turcotti og Forcellini.
Som Helhed var Selskabet ikke udmærket, men det gjorde ikke
desto mindre uhyre Lykke, især hos den fine Verden. ,Du
forlanger at vide nyt fra København," skriver Holberg i en af sine
Epistler, ,jeg haver intet andet at meddele dig denne Gang uden
dette, at den hele Stad er paa nogen Tid bleven musikalsk. Man
hører intet at tales om uden Pompejus, Pharnaces etc., og vore
petits maitres, hvorpaa Staden nu haver god Forraad, gaa med
Operabøger udi Haanden, med lige saadan Andagt, som de skulde
til Konfirmation. Fornuftige Folk frygte, at den høje og fine Smag,
som vore Cavaliers og Damer have faaet udi disse italienske
Litanier, med Tiden kan foraarsage, at de næppe vil bekvemme sig til
at synge de sædvanlige Psalmer udi Kirken" o. s. v.
At Holberg ikke hørte til Operaens Beundrere, er allerede
tidligere blevet berørt. Som ivrig Beskytter af det danske musikalske
Societet og af den danske Skueplads tog han selvfølgelig, hvor han
kunde, Lejlighed til at satirisere over det fremmede Musikskuespil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
