Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Jeg har en Gang bivaanet den italienske Opera, da man forestillede
det Stykke kaldet Pharnace*, skriver han et Sted; „Jeg saa dér
nogle at græde, andre at le, nogle at skældes, andre at snorke og
nyse efter musikalske Noder og Tekst. Intet synes mig at være
mere modbydeligt og mere unaturligt. Det, som jeg mest forargede
mig over, var at se den store Pompejus, som i sin Tid var en
Skræk for den hele bekendte Verden, at forestilles af en sminket
Demoiselle eller italiensk Donna. Jeg tænkte da ved mig selv: om
Pompejus stod op fra de døde, kom herind i det samme og saa sin
majestætiske Person forestillet af en pibende Operaaktrice, han vilde
med en Krabask have fejet dygtigt om sig og gjort den hele
syngende Republik maaløs.“
Ogsaa fra andre Kanter hævede der sig i København kraftige
Indsigelser imod den overdrevne Hyldest, den fine Verden ydede
Italienerne. Ivrigt demonstrerer f. Eks. i denne Retning det i
København udkomne franske Rlad, „La Spectatrice danoise“. Udgiveren
kan ikke forklare sig det Raseri, hvormed Folk forsvarer den
italienske Opera. Han formoder, at de kun gør det, fordi det i
Øjeblikket er moderne at sværme for Italienerne. I Teateret har man
i Grunden Indtrykket af, at Folk keder sig; her ser man dem snakke,
dér le, en gaber, en anden sover. Kommer der en Dans, lukker
man Øjnene op, men lukker dem straks igen. Denne Afveksling
forekommer dog ikke i enhver Opera; tidt er man nødt til at kede
sig i tre Timer i Træk. „En Aften, da jeg var der“, skriver
Udgiveren, „sad jeg ved Siden af en Nordmand, der forud havde
dannet sig en høj Forestilling om Hovedstadens musikalske Smag,
men blev skuffet: „„Hvad!““ sagde han naivt til mig, „„kommer
alle de mange Mennesker her for saa lidt! Naar er det bleven Mode
at synge paa Teateret? Forstaar de danske i Almindelighed italiensk?
Hvad er det for en Person, der spiller Dronningen1)? Naar man
vil have Stemmer, burde man da vælge dem bedre. Det er jo kun
en enorm Kødmasse, hvis Majestæt kun beror i hendes Korpus.
Hvorfor ledsager hun hver Stavelse med en Grimace eller med en
unaturlig Gestus? Man betaler hende for at optræde her; man
gjorde bedre i at betale hende for at faa hende til at blive borte.
Hvorfor disse Haandklap, hver Gang denne Amfibieskuespiller2) for-
’) Det var Signora Turcotti.
2) Kastraten Casati.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
