- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
7

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vanni Battista Sammartini (1700—1770). Fire Aar blev Gluck
i Milano og arbejdede under Sammartini. Om denne Musiker véd
man ikke ret meget, endnu mindre selvfølgelig om Glucks Studier
hos ham; men sikkert har disse snarere været
Instrumentationsøvelser og Deklamations- og Melodistudier, end kontrapunktiske
Øvelser — det har man Lov at slutte fra, hvad man kender til
Læreren og navnlig til Elevens følgende Række af Værker.

Fra Barndommen af havde Gluck haft et daadkraftigt og
ær-gærrigt Naturel, der sagtens tidlig har drevet ham til selv at forsøge sig
som Komponist. Herom vides dog intet nærmere; derimod véd man,
at Gluck med Glæde tog imod den Opgave, der blev budt ham,
endnu inden hans Studier hos Sammartini var afsluttede, nemlig at
komponere en Opera til Tekst af den højt ansete Poet Metastas i o.
At han, den unge Musiker, hvem et saa ærefuldt Hverv overdroges,
har arbejdet med al mulig Flid og Energi paa sit Partitur, er ligesaa
rimeligt som det er urimeligt at lægge synderlig Vægt paa gamle
Beretninger om. at han allerede i denne Opera skulde have ladet
sine reformatoriske Idéer skinne igennem. Gluck udviklede sig som
Kunstner meget langsomt og til sine Reformidéer naaede han ikke blot
ved Selvrefleksioner men ogsaa ved forskellig Paavirkning og
indhentede Erfaringer. Paa dette Tidspunkt af sit Liv havde han ikke
haft synderlig Lejlighed til at sammenligne og vrage, og man har al
Grund til at antage, at den italienske Opera, der da havde en saa
stor Magt over Lægfolk som Musikere, ogsaa har taget den unge
Tysker ganske fangen. Af Operaen, Artaser se, der opførtes under
stort Bifald i Aaret 1741, er intet opbevaret (Partituret gik til
Grunde ved en Theaterbrand). De faa Brudstykker, som er
bevarede af de nærmest følgende Operaer — ti Gluck var nu en Mand
med Navn, der i de næste 4—o Aar fik Bestillinger paa hele otte
Operaer fra Milano Venezia og andre Byer — de bestyrker absolut
den Antagelse, at Gluck i hele denne Periode ikke har været
Spor af Revolutionsmand, men nøje har sluttet sig til den
herskende Stil og Smag. Saaledes forklares da ogsaa bedst den Lykke,
hans Operaer stadig gjorde! Det eneste, man maaske kan antage,
er, at denne giovine tedescos Arier har været noget mere simple,
noget mindre overlæssede med sødladne Forsiringer end de gængse
italienske.

Til Held for Glucks Kunst blev han nu, da han havde naaet et vist
Ry, revet ud af denne sin første Virkekreds. En Lord Middlesex,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free