Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der var Operachef i London, engagerede ham som Komponist ved
Haymarkt Theatret, og 1745 begav han sig paa Vej i Følge med
sin Velynder, Fyrst Lobkowitz. Rejsen gik over Paris, og efter al
Sandsynlighed har de Rejsende gjort et længere Holdt her, ikke
blot er det rimeligt at antage det efter Datidens Forbindelsesmidler,
men det er næsten utvivlsomt, at den franske Opera, hidtil helt
ukendt for den unge Komponist, har fængslet ham i høj Grad, og
at den Stil og Udtrvksmaade, som aabenbarede sig i Lullys og
Rameaus Operaer, der da stod i højeste Flor, har vakt hans
intelligente Opmærksomhed. Maaske har alt dette første Besøg i Paris
haft en indgribende Betydning for Glucks Udvikling, — bevise lader
det sig ganske vist ikke. og hans Værker i endnu en Del Aar bærer
intet Vidnesbyrd derom, men man er i høj Grad fristet til at antage,
at der allerede under dette Pariserbesøg er nedlagt i hans
Kunstner-aand Spirer, der langt senere skulde udfolde sig til Blomst. Og
har Gluck saaledes allerede den Gang modtaget Impulser fra den
franske Operas Stræben efter fornem Enkelhed og efter Korrekthed i
det dramatiske Udtryk som i Deklamationen, saa fik han straks efter i
London yderligere Lejlighed til at befæstes i den Anskuelse, at jtet
naturlige, simple, usminkede er det, der gælder mest i Kunsten og i
Længden virker dybest. Han lærte Håndels Værker at kende, han
saa, .hvorledes man med de ringeste Midler opnaar de største
Virkninger", og erfarede, at just „de Steder, der tog sig mest ligefremme
ud, greb Tilhørerne stærkest"1). Disse Betragtninger havde Gluck
saa meget bedre Lejlighed til i Ro at anstille, som det i de første
Maaneder ikke kom til de forventede Operaopførelser, idet Theatret
lukkedes samtidig med Glucks Ankomst, væsentlig af konfessionelle
Fordomme mod de ved det virkende katholske Sangere. Da Theatret
atter aabnedes 7. Januar 1746 var det for en Opførelse af en ny
Glucksk Opera: La Caduta de Giganti, der efter Burneys Beskrivelse
væsentlig bestod af en Række for Sangerne tilrettelagte Arier; dog
med nogen Bestræbelse efter større Selvstændighed og efter at
karakterisere de Optrædende. Londonerne, der var forvænte gennem
Händeis Musik, tilfredsstillede Operaen imidlertid ikke — kun faa
Opførelser opnaaede den. Rimeligvis knytter sig til denne Opera,
Handels bekendte (skønt ingenlunde authentiske) Udsagn, at „GJuck
forstod ikke mere Kontrapunkt end hans Kok"2). Yttringen har-
‘i Burney: „Tagebuch einer musikalischen Reise", Hamburg 1772, II p. 194.
,) HändelsJCok, Waltz, var forovrig en flink Bassanger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
