Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er lians Kritik af den da herskende italienske Operaretning, hvis
Meningsløsheder og Latterligheder han paa det skarpeste stiller blot.
Denne Kritik og Glucks Udtalelser om, at hans Værk er en bevidst
Opposition mod Italiener-Operaerne, giver Fortalen til „Alceste“ en
eminent musikhistorisk Interesse.
„Aleeste“ er nu ogsaa i langt højere Grad end „Orfeo“ præget
af Glucks Reformidéer. Der er saa at sige intet, der minder om
den gamle Opera1). Enhver Bejlen til Publikums Bifald, enhver
Leflen for en blødagtig Smag er undgaaet, alt er her „Simpelhed,
Sandhed og Natur". Musiken taler et gribende „Hjærtets Sprog",
skildrer med Magt de „stærke Lidenskaber", de „ædle Følelser". Men
det, som Gluck endvidere nævner som Maalet for sin Stræben, en
stedse vekslende Handling, findes ikke i „Alceste". Tværtimod,
dette er Digtningens Hovedmangel, den rummer kun Skildringer af
en enkelt Persons (Alceste) Stemninger og Følelser i forskellige
bevægede, ja oprivende Situationer, men ingen egentlig „Handling",
der udvikler sig, stiger og mere og mere holder Tilskueren fangen.
Dette er vel nærmest Skyld i, at „Alceste", da Operaen havde
fuldbyrdet sin Reformgærning, maatte vige for de mere dramatiske
efterfølgende Værker, fremfor alt for de to „Ifigenier" ognu kun høres
brudstykkevis i Koncertsalen, hvor navnlig Ouverturen (Intrade) og
den dermed i umiddelbar Forbindelse staaende 1ste Akt med den
geniale Tempelscene, hvor det delfiske Orakel lader sit „Sprog"
fornemme, fremdeles virker paa samme storslaaede Maade. —
„Jeg befinder mig i et Vidunderland! Et alvorligt Syngespil
uden Kastrater — en Musik uden Solfeggier, eller hvad jeg
heller vilde kalde det uden Gurglen — et vælsk Digt uden Svulst
og forloren Aandrighed (Flitterwiiz) — med dette tredobbelte
Vid-underværk er Theatret „nac-hst der Burg" paany aabent." —
Saa-ledes skriver Sonnenfels, den østrigske Professor og Dramaturg,
en fremragende Repræsentant for Oplysningstiden2), og af disse
Linier fremgaar dels, hvilken Forbavselse Glucks nye Værk vakte,
dels med hvilken Begejstring det modtoges af dem, der havde
For-staaelse af og Sympathi for .lians Fremskridtsidéer. Der var mange,
der havde det: Glucks Stræben var jo ikke noget isoleret, den *)
*) Hvis man vilde undtage Herkules Arier, da er dertil at anmærke, at disse
ikke fandtes i det oprindelige Partitur, saaledes som Operaen forelaa i 1767,
men tilkomponeredes til Pariseropførelsen.
*; Se Wilibald Muller: Joseph v. Sonnenfels. Wien 1882.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
