Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af uventede dynamiske Virkninger (af pludselige f, p, cresc. eller
decresc.), af overraskende (enharmoniske) Modulationer eller dristige
Opløsninger af dissonerende Akkorder. Man kan da ogsaa lios
Phil. Em. Bach ved Siden af ret gammeldags Ting møde Satser
(eller Takter), der klinger mærkværdig dristige, ja helt moderne.
Ogsaa en „Sværmeriet" hel modsat Side af Sjælelivet:
Humoren drog Bach ind under Klavermusikens Omraade. Den spores
hos Bach — ogsaa her er han Forløber for Haydn — navnlig i
pludselige uventede Indfald og i skælmske musikalske „Overraskelser".
Phil. Em. Bach blev saaledes i det hele den, der paa samme
Tid i formel Henseende fastslog Sonatens Frigørelse fra den
poly-fone Ballast, og ideelt set gjorde den til et frit, levende og let
bevæget Udtryk for dens Frembringers Personlighed1). Denne Ph.
E. Bachs Fortjæneste kan ikke fordunkles af mange svage og (som
han selv indrømmer) til den flade Modesmag ofrede Musikstykker
fra hans Haand.
Ved Siden heraf kommer saa Bachs Fortjæneste af
Klaverspillets Udvikling. Tidlig var han anset for en af Samtidens bedste
Klaverspillere; snart koncentreredes al hans Opmærksomhed paa
den rette forstandige Dyrken af dette Instrument. 1752 havde
Quantz udgivet et værdifuldt Værk „ Versuch die Flöte traversiere zu
spielen “; dette blev den ydre Foranledning til, at Bach formede sine
Ideer om Klaverspil og sin Lære om Generalbas i „Versuch uber
die wahre Art das Clavier zu spielen“ (I 1753, II 1762) 2). I
Ber-liner-Bibliothekets Eksemplar af denne Bog har en samtidig Beundrer
skrevet nogle begejstrede Linjer om Philip Emanuel Bach i
Anledning af hans Død, hvori det bl. a. hedder: „Er war der wahre
Vater aller guten Clavierspieler." — Ordene er sande. Bach blev det
med dette sit Værk, som han havde udarbejdet paa Grundlag af
sine Studier hos Faderen og sine egne senere Erfaringer og maaske
med Couperins „L’art de toucher le clavecin“ som Forbillede3).
Første Del af „ Wahre Art des Clavierspiels “ indeholder de tre
Afsnit: Om den rette Fingersætning, om Forsiringerne (eller
„Manererne") og om det gode Foredrag. Formaalet med Bogens
*) Han skriver selv dette: „Ein Musikus kann nicht anders ruhren als sei er
denn selbst geruhrt."
!) Leopold Mozart fulgte efter med „Versuch einer grundlicher Violinschule"
(1759).
s) Udsagn af Haydn og Mozart, der vil blive omtalt i Kap. om disse Mestre,
stadfæster den ukendte Beundrers nys citerede Ord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
