Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ligger der ogsaa talrige Udtalelser fra ham, som tyder paa, at
han hverken følte sig saa ubetinget tilfreds med sit Forhold
til Fyrsten eller mente, at dette Liv var det heldigste for ham som
Kunstner, selv om han nok saa meget i sin Selvbiografi siger, at
her (hos Esterhazy) „ønsker han at leve og dø“. For det første
var han ikke synderlig rigelig aflagt, og da hans Hustru brugte
mange Penge og senere hans Forhold til Luiga Polzelli
yderligere tærede paa hans Pung, kom han ofte i Forlegenhed og maatte
laane hos Fyrsten. „Min Nød varede lige til det tresindstyvende"
Aai\“ erklærer han selv. Dernæst følte han sig ofte nedtrykt ved at
leve borte fra Hovedstaden, han savnede sine Venner dér og det
rigere aandelige Liv. De korte Besøg gjorde Savnet næsten værre;
hver Gang han maatte afsted, reves det knap lægte Saar op paany,
og hjemkommen sender han i Breve Klagesuk over sin „Ørken “.
I Eisenstadt glædede han sig ganske vist ved Fyrstens Sympathi og
Interesse, men noget nærmere personligt Forhold var der ikke
mellem dem: Haydn følte sin Afhængighed som en Byrde, men det
faldt ham ikke ind at kaste den af sig, dertil var hans Karakter
for fredelskende og beskeden, og han selv i det Hele for meget Tidens
Barn: „Det er trist altid at være Slave L men Klogskab forlanger
det. Jeg er en stakkels Skabning! Stedse plaget af meget Arbejde,
saare faa Hviletimer....“ „Jeg er udsat for mange
Fortrædeligheder, som jeg i Tavshed maa lade gaa hen .... Vær ikke vred
paa Eders Haydn, der... ikke kan faa Tilladelse til blot i 24 Timer
at rejse til Wien. Man skulde ikke tro det. og dog sker et saadant
Afslag paa den fineste Maade, saa at jeg bliver ude af Stand til at
begære Tilladelse. Nu i Guds Navn — denne Tid gaar vel ogsaa.“
— Saaledes er Tonen i flere Breve til Haydns „højtærede Veninde“
Fru v. Genzinger i Wien. Pludselig afbryder Fyrstens Ordre
hans skønne Liv i Hovedstaden, og han sidder snart efter tilbage
med Erindringen om „forgangne ædle Dage — ja desværre
forgangne . . . Alle disse skønne Musikaftener, som kun kan tænkes,
ikke lader sig beskrive! Hvor er alt dette begejstrende? Bortener
det for lange Tider, borte.... Jeg kan kun daarlig sove. Endog
Drømmene plagede mig. Thi, mens jeg drømte, at jeg hørte den
bedste af alle Operaer Le Nozze di Figaro, vækkede den fatale
Nordenvind mig og var nærved at blæse Nathuen af mit Hoved.
Jeg tog paa tre Dage tyve Pund af....“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
