Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gennem saadanne authentiske Hjærtesuk af Haydn faar vi det
bedste Indtryk af hans Følelser og Stemning i nedslaaede Øjeblikke.
Sikkert er det ikke uberettiget, naar Rich. Wagner i Afhandlingen
.Beethoven- siger, at Haydn var og blev en „fyrstelig Tjæner”,
hvor meget end senere Forfattere har forarget sig over dette Udtryk.
Objektivt set var Haydn virkelig en Art finere Tjæner, synderlig
anderledes betragtedes han ikke af sine højeste Foresatte: han
tiltaltes med „Han” (først efter mange Aars Forløb, da hans Verdensry
var fastslaaet, steg Tiltalen nogle Grader i Høflighed), og han
regnedes utvivlsomt med til Tyendet. Selv følte han sig, som det jo
fremgaar af Brevene, som „afhængig” som „Slave”, men det faldt
ham end ikke ind, at det kunde være anderledes, og just dette er
karakteristisk og har foranlediget Wagners Betegnelse. Thi andet
ligger der ikke i den, navnlig ikke nogen Beskyldning for Kryberi
overfor Hoffet, en saadan vilde ogsaa være uberettiget. Helst undgik
Haydn vel alle Konflikter, men kom det an derpaa, følte han sin
Kunstnerværdighed saa meget, at han ikke lagde Skjul derpaa.
Frimodigt svarer han saaledes Fyrsten, da denne paa en Prøve
griber ind med grundløse, dadlende Bemærkninger:
„Durchlauehtig-hed! Det er min Sag at forstaa den Ting.”
I henimod tredive Aar forblev Haydn i denne Stilling og under
disse Livsforhold, vistnok uden at han har tænkt paa nogen
Forandring. Hvad der mest forsonede ham med Tilværelsen i
Eisen-stadt og Esterhazy var dels det intensive kunstneriske Arbejde, hvis
Resultat var en stadig fortsat Række Kompositioner, dels
Pietetsfølelsen overfor Fyrsterne, der havde betroet ham denne sikre og
forholdsvis gunstige Stilling paa et Tidspunkt, da det tegnede til,
at han paany skulde begynde at kæmpe for Livet, og som stadig
var ham bevaagne med venlig Deltagelse og Hjælpsomhed i trange
Øjeblikke (to Gange lod de Haydns Hus, der brændte, bygge op
paa ny og fuldstændig indrette for ham). Og endelig var det ham
en Glæde saa let at kunne færdes ude i Naturen, som han elskede,
og i hvilken han paa sine Jagt- og Fisketure ret kunde hvile ud
efter sin trættende Gærning. Nogen egentlig Naturstemning,
saaledes som moderne Mennesker føler den, strømmer os vel ikke i
Møde fra Haydns Instrumentalværker, ti i den moderne
Natur-stemning er der et fremtrædende Moment af Romantiken, og denne
laa Haydn saa fjærnt som noget. Men det stille Velbehag, den
sunde Livsglæde den aander, leder Tanken hen paa Haydns Sam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
