- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
116

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sine Klaversonater, byggede den unge Kunstner videre, idet han
instinktmæssig følte, at der i denne ny Musikform var Spiren til
en væsentlig ny Musik, der gav Plads for en friere Udfoldelse af
Kunstnerpersonligheden.

Haydns klare, lidt nøgterne Aand droges derhos af de Bachske
Værkers kloge logiske Opbygning. Men det var dog snart kun
Formen han havde Brug for; selv bragte han med et nyt og
ejendommeligt Indhold. Han udslettede i sin Musik det altfor sirlige
og snørklede, der klæbede ved Bachs Sonater, hans Idéer var
■fastere, friskere og mere anskuelige. For det sværmeriske og
dæm-rende, der er eget for hans Forgænger, havde Haydn ikke
synderlig Sans; han satte i Stedet lysere og enklere Stemninger, og søgte
og fandt simplere og gennemsigtigere Udtryk for dem.

Disse sine muntre og lettilgængelige musikalske Idéer øste Haydn
i ikke ringe Grad af en Kilde, der saa godt som ingen Betydning
havde hatt for den mere akademiske Pliil. Em. Bach, men som fik
det i des højere Grad for hans Efterfølgers Kunst, nemlig
Spillemands-musiken. Med den var han opdraget i Hjemmet, den mødte ham
igen i Wien; paa Gader, ved Fester, i Balsalene sang dens lette
Rytmer og glade Melodier sig ind i hans Sind. Disse er
Grundpillerne for Haydns Kunst: den Bachske Sonate og den folkelige
Vise og Dans. Ved Siden af dem spiller ganske vist ogsaa den.
italienske Musik en Rolle for Haydns Kunst, men ikke en saa
afgørende som de to nævnte.

Lige op til de „Engelske Symfonier" (altsaa omkring Aar 1790)
er der nu udfra disse Udgangspunkter en stadig fremadskridende
Udvikling at forfølge i Haydns Musik. Den første Kvartet og første
Symfoni er smaa, korte Kompositioner, let Underholdningsmusik, i
hvilken det kunstneriske Arbejde næppe mærkes som saadant.
Men allerede i de følgende atten Kvartetter, dem Haydn i
ungdommelig sprudlende Fylde skrev næsten i et Drag, yder han mere og
mere, alt som han føler sig sikrere og sikrere i den Form, han
dristig har overført fra Sonaten til Kvartetten. Og efter at han
nu har erhvervet sig teknisk Dygtighed, en fast Haand til at forme
sit Stof, vover han alt i den anden Symfoni (C-Dur) at byde et
Orkesterværk, større i Udstrækning, fyldigere i Indhold og rigere i
orkestralt Klædebon, end man hidtil havde kendt det. Da nu dette
Forsøg lykkes, ligger den Vej, han skal vandre, banet for ham, der
yderligere- har en Støtte deri, at et Orkester, der ser op til ham

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free