Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og gærne løser hver Opgave han stiller det, stedse staar til hans
Raadighed.
Haydn er ofte kaldet „Symfoniens Fader". Han er det. Med
fuld Ret tilkommer denne Hæderstitel ham; thi han har lagt
Grunden til denne Musikform, en af de betydningsfuldeste i den
moderne Tonekunsts Historie. Der var ganske vist skrevet
Symfonier før Haydns Dage; just i Aarene før hans Fremtræden vrimler
Forlæggerkatalogerne med Symfonikomponist-Navne1). Men ikke
blot er disse Navne glemte — eller huskes kun paa Grund af andre
Fortjænester ■— i Virkelighed var de ikke Symfonikomponister i den
Forstand, i hvilken vi, der kender den moderne efter Haydns Mønster
byggede Symfoni, tager Ordet. Haydns nærmeste Forgænger og
Forbilled, Phil. E. Each, har saaledes skrevet nogle Symfonier.
De rummer myndig og kraftig Musik, men hvilket Svælg er der
ikke befæstet mellem dem og Haydns Symfoni. Sin egen
Sonateform har Phil. E. Bach vel overført paa disse Orkesterstykker, men
Spillet med de to Hovedmotiver, den rige og interesserende
the-matiske Behandling og den fyldige, afskyggede Orkestration — til
alt dette, som Haydn indførte, findes der knap nok Spor2). Og
hertil kommer endnu dette: Af den typiske cykliske Symfoniform
findes der hos Haydns Forgængere, selv hos Phil. E. Bach, kun
vage og usikre Antydninger. Symfoniens Stykker, før Haydns Tid
aldrig flere end tre, var oftest ikke adskilte skarpt fra hinanden,
og der var ikke tillagt hvert af dem selvstændig Betydning,
samtidig med at en fælles Tanke forbandt dem — saaledes som
Tilfældet er med Haydns og den efter ham følgende Symfoni.
Tværtimod, efter Ouverturemønstret dannede de tre Stykker ét
sammenhængende Hele, og den Andante (eller Adagio), der efter italiensk
Forbilled indskødes mellem de to Allegroer, var oftest kun
stedmoderlig behandlet, et Overgangsled uden selvstændig Betydning.
Denne ældre (tyske) Symfoni reformerer Haydn. Kan han
saaledes end ikke siges at have skabt Symfonien, er det i hvert Fald
hans F°rtjæneste at have levendegjort dens Former, saa at de
*) Dog maa disse Navne tælles med en vis Varsomhed, idet man i hin
Overgangsperiode øjensynlig ikke skiller skarpt mellem Symfoni i Betydning af Ouverture
og det moderne Symfonibegreb.
’) Phil. E. Bachs Symfonier er noget yngre end Haydns første Symfonier.
Men de ere ganske upaavirkede af disse og kunne derfor — let tilgængelige
som de derhos ere — passende fremdrages som Eks. paa de før-Haydnske
Symfonier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
