Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— jeg ialtfald ikke. Hellere tale end skrive. Jeg beder Dem tro
om mig, hvad De vil, kun ikke noget slet. Der gives Folk, der
tror, at man umulig kan elske en stakkels Pige uden at have slette
Hensigter . . . Men jeg er en Mozart, en ung, bravt tænkende
Mozart .....Saa maa De ogsaa tilgive, hvis jeg undertiden gaar for
vidt i min Iver. . . .“ Snart bliver Tonen roligere og Mozart finder
en Trøst ved at mindes sin Barndomskærlighed til Faderen: .Lige
efter Gud kommer Papa, det var som Barn mit Valgsprog og Axiom
og derved bliver jeg endnu ..." Noget lysere stiller Pariserrejsen
sig nu for ham: „Jeg har nu sat al min Lid til Paris, ti de tyske
Fyrster er Gniere til Hobe. Jeg vil arbejde af al min Kraft. . . .“
Den 23. Marts 1778 ankom da Mozart og hans Moder til Paris
efter en Rejse paa ni Dage — „aldrig i mine Levedage har jeg
kedet mig saadan,“ skriver han.
Opholdet i Paris er en Kæde af Modgang og Sorger, den
tristeste Tid, Mozart endnu havde oplevet, men en Tid, hvis Alvor
greb dybt ind i hans Sjæleliv og i hvilken han trods Prøvelserne
frembragte ikke faa Værker, der prægedes af en mandigere Følelse end
hans fleste tidligere Arbejder. Et af de første var Klaversonaten i
a-moll, der er bleven en af hans mest kendte. Den er musikalsk
set delvis i Slægt med Händeis Instrumentalmusik, psykologisk set
er den et Klagesuk, vemodigt og bevæget over den tabte
Kærlighedslykke, om hvilken Mindet lever i al sin Sødme i den skønne
Andante cantabile con espressione.
Modtagelsen i Paris var denne Gang en hel anden end ved
det første Besøg. Vel var Baron Grimm atter imødekommende
og hjælpsom. Men der var ingen Stemning for Mozart. Det
musikalske Paris var helt optaget af den store
Gluck-Piccin-niske Strid; venden unge tyske Musiker var der
intet–„Interessant". Han var ikke længere Vidunderbarnet og for de Triumfer
som han trods sin unge Alder havde fejret navnlig i Italien, havde
de eksklusive Parisere ingen synderlig Deltagelse, hvis de da
overhovedet vidste noget derom. — Alligevel skaffede Grimm Mozart, i
Egenskab af Klaverspiller, Indgang i nogle fornemme Kredse, men
den Maade han modtoges paa, var ialtfald til Tider alt andet end
opmuntrende, saaledes som han selv beretter det i Anledning af et
Besøg hos Hertuginden af Bourbon: „. . . der maatte jeg vente en
halv Time i et iskoldt Værelse, uden Kakkelovnsvarme og uden
Kamin. . . . Jeg kunde ikke føle mine Fingre for Kulde og bad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
